Pædagogisk personale til Toubro Børnehus og Skovbørnehaven

fuldtid
Pædagogisk personale til Toubro Børnehus og Skovbørnehaven
  • Norddjurs Kommune
  • 8500 Grenaa

I Toubro børnehus søger vi fra den 1. april 2025 eller snarest derefter en pædagog og en pædagogmedhjælper. Børnehuset er et børnehus med ca. 60 børn fra 0-6 år fordelt på 3 stuer 2 børnehavegrupper og en vuggestuegruppe Stillingerne vil pt. være tilknyttet børnehavegrupperne. 

I Skovbørnehaven søger vi pr. 1. april 2025 en pædagogmedhjælper og fra maj/juni søger vi en pædagog i et barselsvikariat. Skovbørnehaven har 50 børn, men vil i løbet af de næste par år, få et helt nyt hus, hvor efter den vil blive normeret til 60 børn i alderen 3-6 år.

I hele Toubro børnehus er vi godt i gang med at bygge et fundament op omkring NEST. Nest er en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor der er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. Nest betyder ”rede” og er i denne sammenhæng betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor tilgangen er, at den trygge rede, som ét barn har brug for, gavner alle børn.

I Skovbørnehaven har vi ligeledes særlig fokus på naturen og udelivet. Derfor søger vi en kollega der har en stærk naturprofil, med særlige kompetencer inden for udeliv, natur og science, og kan omsætte den viden til en daglig lærende praksis sammen med børnene.

Vi søger engageret pædagoger, der ikke kun mestrer de pædagogiske håndværk, men som også har en naturlig nysgerrighed og lyst til at udvikle sig fagligt. Du evner at skabe trygge og tillidsfulde relationer til både børn og forældre. Vi søger en pædagog, som er indstillet på at være medskaber af en god faglig børnekultur, enten med fokus på NEST eller fokus på udeliv og natur.

I begge huse sætter vi fokus på forskellige måder at arbejde sammen på, der alle har som mål at sikre det gode læringsmiljø og at kvalificere pædagogikken og det uforstyrrede nærvær med børnene. Du skal have overblik, og have lyst til at skabe gode processer sammen med dine kolleger, hvor samarbejde er et nøgleord og hvor vi har fælles refleksion over praksis.  

Vi søger pædagoger der: 
  • Har stærke pædagogiske kompetencer. 
  • Er nærværende og kan skabe gode relationer til børnene. 
  • Er dygtig til forældresamarbejde og kan skabe tillid gennem dialog. 
  • Kan navigere mellem børns perspektiver, det systematiske og det umiddelbare  
  • Har en ressource fokuseret og anerkendende tilgang til barnet
  • Har lyst til at udvikle dig og er reflekterende i din tilgang til pædagogisk praksis. 
  • Er mødestabil og fleksibel 

Vi søger ligeledes pædagogmedhjælper som brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Du har hjertet på det rette sted og har sol og stjerner i øjnene. Du synes, det er spændende at være en del af et team, hvor “plejer” ikke eksisterer, og hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.

Dit menneskesyn, din tilgang til børn, forældre, kollegaer og livet generelt en afgørende betydning.

Derfor forventer vi du som pædagogmedhjælper er: 
  • Du er positiv, smilende, venlig og imødekommende
  • Du har humor, lethed og ser ressourcer, muligheder og nye løsninger
  • Du vil være med til at skabe et inkluderende miljø med plads til forskellighed. 
  • Er refleksiv omkring egen praksis i samspil med kollegaer og leder.
  • Du er mødestabil og fleksibel

Børnehusene er en del af Område Grenaa som består at 7 daginstitutioner og en stor dagplejeafdeling. I Område Grenaa har vi en vision om at udvikle børn, der har mod på livets udfordringer. Børnene skal møde et stimulerende miljø, som tilgodeser deres udvikling bedst muligt. De skal støttes og udfordres således, at de sendes videre i livet med stor livsduelighed. Alle børn skal føle sig trygge og inkluderet i et fællesskab. Vi arbejder alle med at skabe en god hverdag for vores børn. Vores kerneopgave er at skabe miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet. 

Hos os får du: 
  • Et stærkt fagligt og engageret team af kompetente kollegaer, der brænder for børnene og udvikling. 
  • Tæt og fagligt kompetent samarbejde med vores eksterne samarbejdspartner, Specialpædagogerne, samt PPR.  
  • En alsidig hverdag med en børnegruppe, der byder på diversitet og unikke udfordringer. 
  • Et miljø, hvor vi lytter til hinanden og reflekterer sammen. 
Der er ansøgningsfrist den 16. marts 2025.                                                                                         

Samtalerne afholdes torsdag den 20. marts 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Mette Holm  på tlf. 24 64 05 27. 

Markere ansøgningen hvis du kun er interesseret i en bestemt stilling. 

Du kan læse mere om dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside; https://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind