Pædagogisk personale til Stjernen (barselsvikariat)

fuldtid
Pædagogisk personale til Stjernen (barselsvikariat)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger en barselsvikar, der har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, som er kendetegnet ved respekt for hinanden og lysten til videreudvikling af egen og fælles praksis. Stillingen er på 37 timer om ugen, men ønskes lidt færre timer, er det velkomment. Start snarest muligt.

Vi er en integreret institution i Tingbjerg med 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi ligger i naturskønne omgivelser med bibliotek, mose og legepladser meget tæt på. Vi er i tæt samarbejde med de lokale klubber, her iblandt Brønshøj Boldklub og andre gode kræfter.

Vi er optagede af at give vores børn det bedst mulige børneliv og skabe de bedste betingelser for at blive livsduelige, og det gør vi blandt andet gennem arbejdsfællesskaber i vores klynge, hvor vi sammen med pædagoger fra de andre institutioner, kompetenceudvikler og får inspiration til vores arbejde omkring pædagogik, sprog og bevægelse.

Vi håber, at du

  • er nærværende, ansvarsbevidst, stabil og engageret med professionelt fokus
  • er imødekommende og kan arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med dine kollegaer og leder
  • brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn
  • kan lide at grine, lege og fordybe dig i samtaler med børn
  • forstår vigtigheden af at kunne arbejde systematisk og overholder fælles aftaler
  • kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • taler dansk, så du er en sproglig rollemodel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid og med opstart snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Kontakt pædagogisk leder Charlotte Lauridsen på 29 39 85 74.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 23. juli 2025

Log ind