Pædagogisk medarbejder til ungeværket i Fritidscenter Indre Valby (barselsvikariat)

deltid
Pædagogisk medarbejder til ungeværket i Fritidscenter Indre Valby (barselsvikariat)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Fritidscenter Indre Valby søger en engageret kollega med lyst til at udvikle vores ungeværk ved at skabe en aktiv kultur i samarbejde med de unge.

Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, JK-tilbud, et ungeværk, et underværk og et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Valby og Vesterbro, og modtager primært børn og unge fra de nærliggende skoler og lokalområdet. Fritidscenter Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som dækker de kommunale 10-18-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

I Fritidscenter Indre Valby arbejder med vi KIDS KLUB, der er et forskningsbaseret værktøj til at vurdere den pædagogiske kvalitet i vores tilbud. Vi bruger KIDS KLUB til at udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børn og unges trivsel, læring og udvikling, herunder særligt de fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter. Dette gør vi bl.a. gennem løbende observation af praksis over længere perioder for at give et billede af udviklingen, og samtidig blive klogere på områder, som vi kan arbejde videre med.

Vi søger en pædagogisk medarbejder til ungeværket på Rubinsteinsvej. Stillingen er et barselvikariat på 30 timer om ugen. Vi forventer, at du kan arbejde to aftener om ugen mandag til fredag til kl. 22.00, og at du kan deltage i overnatninger, weekendture og lignende samt til personaledage, som ligger i weekender.

Vi søger en kollega, der

  • har erfaring med målgruppen af unge i alderen 13-18 år – måske er du uddannet pædagog (dette er dog ikke en forudsætning), eller måske har du en anden faglighed, som du kan sætte i spil?
  • har lyst til at give de unge en aktiv hverdag igennem tilrettelagte aktiviteter, projekter og forløb – vi søger ikke specifikke kompetencer, men blot at du kommer med noget, som du brænder for at give videre til de unge
  • er god til se, hvad de unge er optagede af, og følge, motivere og støtte dem
  • kan være en positiv rollemodel, og gå forrest gennem deltagelse i aktiviteter, projekter og lignende
  • kan arbejde med unge i grupper, og løse konflikter og skabe ro omkring sig, når der opstår behov for dette
  • er motiveret for at fortsætte vores arbejde med uddannelsesparathed, overgange til voksenliv, og ungeinddragelse og demokrati
  • tager ansvar for, og deltager aktivt i det kollegiale arbejdsfællesskab, men som også kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til at løse fælles og egne opgaver
  • vil arbejde to aftener om ugen til kl. 22.00 fra mandag til fredag
  • har rimelige kompetencer i forhold til brugen af computer og andre digitale medier, da vi arbejder i Outlook, Sharepoint og Aula (du vil få introdution til det hele)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen. Barselsvikariatet løber fra den 1. marts 2026 og varer i 9-12 måneder med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62 i tidsrummet kl. 12-17.00 på hverdage.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 20. januar 2026
Vi holder samtaler fredag den 23. januar i tidsrummet kl. 15-17.00 på Rubinsteinsvej 51. Der vil i forbindelse med samtalen blive udsendt en case, som du skal medbringe din løsning på til samtalen.



Log ind