Pædagogisk medarbejder til barselsvikariat i Frydenstrandskolens almen SFO/skole på Abildvej

deltid
Pædagogisk medarbejder til barselsvikariat i Frydenstrandskolens almen SFO/skole på Abildvej
  • Center for Skole
  • Abildvej, 20, 9900 Frederikshavn

Frydenstrandskolen, afdeling Abildvej i Frederikshavn søger pr. 5. januar 2026 en engageret pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat på 32 timer ugentligt til almen SFO/skole.

Frydenstrandskolen er en skole på 3 matrikler med ca. 800 elever og 125 medarbejdere. 

Frydenstrandskolen består af en almen skoleafdeling med omkring 640 elever, hvor 0.-3. klasse samt vores SFO og kommunens modtageklasser er placeret på Abildvej. Eleverne fra 4.-9. klasse er placeret på Buhlsvej, hvor også kommunens sportsklasser har til huse. Desuden har vi ca. 120 elever i fælleskommunale specialtilbud fordelt på Abildvej, Buhlsvej og Heldagsskolen i Jyllandsgade.

I vores almene SFO er vi fast 11 voksne til at lave spændende fritidsaktiviteter med ca. 235 glade og aktive indskolingsbørn.

I Frederikshavn Kommune og på Frydenstrandskolen arbejder vi ud fra børnesynet Børn gør det godt ud fra de omstændigheder og rammer, de er i. På Frydenstrandskolen bygger vi videre på det børnesyn og står på værdierne samarbejde, anerkendelse, faglighed og trivsel. Vores vision er trivsel, arbejdsglæde og optimal læring for alle. Det forpligter os til at udvise professionel stolthed, en anerkendende tilgang i alle relationer og et fleksibelt samarbejde. Vi er stolte af vores skole og fællesskab og ønsker til stadighed at udvikle vores praksis.

Stillingen er på 32 timer med primær ansættelse i vores SFO men også med timer i 2-voksenordninger eller andre støtteforanstaltninger i indskolingen.

Hvis ovenstående lyder spændende, så søger vi en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med engagement, empati og en anerkendende tilgang, som sammen med SFO’ens øvrige personale vil være med til at gøre en forskel for det enkelte barn og bidrage til velfungerende fællesskaber for alle børn.

 Vi kan tilbyde:

  • en attraktiv arbejdsplads, hvor du bliver en del af en skole og SFO, der har fokus på samarbejde, fællesskaber og udviklingen af en mangfoldig folkeskole
  • en udviklingsorienteret skole med gode forhold for elever og medarbejdere
  • målbevidst arbejde med elevernes trivsel og udvikling af sociale kompetencer
  • dygtige og engagerede kollegaer

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Jette Overmark 98456831 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 1. december 2025

Det forventes, at der gennemføres samtaler den 2. december 2025 fra kl. 14.00

 

Log ind