Pædagogisk medarbejder søges til midlertidig stilling i Assens Skoles specialafdeling, Kridthuset

fuldtid
Pædagogisk medarbejder søges til midlertidig stilling i Assens Skoles specialafdeling, Kridthuset
  • Mariagerfjord Kommune
  • Skolegade 5, Assens, 9550 Mariager

Assens dagtilbud og skole ligger i naturskønne Mariagerfjord kommune. Vores organisation består af dagtilbud, særligt dagtilbud, almen skole samt skolens specialafdelinger, Kort- og Kridthuset og tilhørende SFO’er.

 

Målgruppe

Kort- og Kridthuset er et specialpædagogisk skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige alder.

Korthuset er for elever med udfordringer inden for adfærd, kontakt og trivsel. En del af eleverne har diagnoser som ADHD, ADD samt relaterede tillægsdiagnoser som f.eks. generelle indlæringsvanskeligheder, angst og autismespektrumforstyrrelser.

Kridthusets målgruppe er elever med tilknytningsforstyrrelser. Der er tale om sårbare børn og unge med store familiemæssige, sociale, emotionelle og trivselsmæssige problemstillinger. Eleverne har typisk vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, impulsstyring, selvkontrol, samspil med andre børn samt bearbejdning af sanseindtryk og de er ofte præget af komplekse problemstillinger, der kommer til udtryk i forhold til både faglige, personlige og sociale udfordringer

 

Hvem er vores kommende medarbejder og kollega?

  • Du kommer gerne med pædagogisk erfaring inden for specialområdet
  • Du er god til at samarbejde, og ser værdien i et gensidigt forpligtende teamsamarbejde
  • Du har stærke relationskompetencer og kan udvise tålmodighed i arbejdet med vores elevgruppe
  • Du er positiv i din tilgang til andre og opgaveløsningen
  • Du er fysisk og psykisk robust og afklaret ift. egne grænser 
  • Du er en stabil medarbejder i både fremmøde og arbejdsindsats
  • Du kan være nysgerrig og refleksiv på fælles praksis
  • Du trives i en foranderlig hverdag
  • Har kørekort (b-kørekort)

 

Vi kan tilbyde:

  • Stor grad af fleksibilitet og opbakning på tværs
  • At blive en del af en arbejdsplads i en udviklingsproces, hvor vi vil stå stærkere på et fælles fagligt fundament
  • Faste teammøder og fælles faglige møder
  • En opstartsplan og en mentor i din første tid 
  • Engagerede og erfarne kollegaer
  • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor vi sætter pris på dagens gode grin
  • En midlertidig stilling af 3-6 måneders varighed

 

Kan du se dig selv hos os? 

Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er mandag d. 15. december kl. 12.00, men vi rekrutterer løbende, så sendt din ansøgning snarest muligt, og du vil blive kontaktet af afdelingsleder, Majken Rafn, hvis din ansøgning har vakt vores interesse. Opstart ønskes hurtigst muligt.

For spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder, Majken Rafn kontaktes på maraf@mariagerfjord.dk og på telefon 20 10 07 64. 

Før ansættelse indhentes der lovpligtige børne- og straffeattester.

 

Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie

I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie er vi ambitiøse. Vi sigter efter et arbejdsmarked i balance. Gennem vores fireårige beskæftigelsesplan fokuserer vi på unge, erhvervslivet og den enkelte borgers mulighed for at bidrage. Vi forpligter os til kvalitetsindsats og tillidsopbygning gennem dialog. Vi vil skabe harmoni og muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe vækst og varig udvikling i kommunen, hvor kommunen som den største arbejdsplads går forrest. Vi har tillid til - og en forventning om - at borgerne ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse, og at man som borger selv er den vigtigste aktør på vejen dertil.

I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie lægger vi stor vægt på løbende læring og kompetenceudvikling. Vi prioriterer et dynamisk læringsmiljø, hvor medarbejdernes udvikling er i centrum. Gennem supervisionen sikrer vi en kontinuerlig refleksion og udvikling for en stærkere og mere engageret arbejdsstyrke.

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

 

                                                                                       

Log ind