Pædagogisk medarbejder søges til 3 årig dreng, København

deltid
Pædagogisk medarbejder søges til 3 årig dreng, København
  • Leute ApS
  • Algade 1, 4000 Roskilde

Har du mulighed for at arbejde 8 timer om ugen, og har du erfaring med at arbejde med børn med autisme?

Til en dreng på 3 år, som er bosiddende i københavn, søger vi dig der er vant til at arbejde med struktur og forudsigelighed. 

Du er tillidsvækkende og du formår at skabe en tryg og rolig ramme omkring dig, i dit arbejde med børn.

Din opgave vil være at møde ind i hjemmet, hvor du med udgangspunkt i drengens behov og interesser planlægger eftermiddagen.

I kan for eksempel forberede og spise eftermiddagsmad, lave / lege med sansekasser, lege med sten, puste sæbebobler eller se Postmand Per. 

Arbejdstider:

Lige uger:

Mandag: 15.30-18.30

Onsdag 15-17.30

Fredag: 15.30-18

Ulige uger:

Mandag: 15.30-18

Onsdag 15-17.30

Lørdag 12:00 -16:00

Om dig:

  • Du kan være uddannet pædagog, lærer eller lignende. 
  • Du skal have kendskab til og erfaring med autisme diagnoser.
  • Du skal have erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
  • Du er selvstændig, rolig og tålmodig.
  • Du skal kunne arbejde med personlig pleje i form af bleskift.
  • Du skal være stabil og kan se dig selv have dette job i længere tid, så der skabes en relation til drengen og hans familie.

Leute tilbyder:

  • Leutes familiekoordinator, der kender familien og opgaven, sikrer dig en god opstart. Du kan altid henvende dig til denne under ansættelsen.
  • Vi tilbyder faglig sparring/supervision med en pædagogisk konsulent ansat i Leute.
  • Du har mulighed for forskellige opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.

Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket "opret ansøgning". 

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.

Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.

Om Leute 

Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.