Pædagogisk leder/viceskoleleder

fuldtid
Pædagogisk leder/viceskoleleder
  • Syddjurs Kommune
  • 8420 Knebel

Vil du være med til at sætte retning for en skole i udvikling?

Molsskolen søger en ny pædagogisk leder / viceskoleleder pr. 1. november 2025 – eller snarest derefter.

Efter 11 år med samme pædagogiske leder står vi nu over for et skifte. Vi søger derfor en engageret og visionær leder, der vil være med til at styrke skolens udvikling og hverdag – både i tæt samarbejde med skolens medarbejdere og sammen med elever og forældre.

Om Molsskolen

Molsskolen er en folkeskole i Syddjurs Kommune, smukt placeret i Knebel by og midt i Nationalpark Mols Bjerge. Vi har 251 elever fordelt på tre afdelinger: indskoling (0.-3. årgang), mellemtrin (4.-6. årgang) og udskoling (7.-9. årgang). Derudover har vi en SFO med ca. 85 børn samt et støttecenter med 4-6 elever tilknyttet.

Vi arbejder ud fra værdierne FAGLIGHED – TRYGHED – NATUR. Det betyder blandt andet, at udeskole er en naturlig del af vores undervisning, at vi er optagede af stærke fællesskaber, og at vi er ambitiøse på elevernes vegne.

Dine opgaver

Som pædagogisk leder bliver du en central del af skolens ledelsesteam og får ansvar for både pædagogisk udvikling og klassiske viceskoleleder-opgaver. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Pædagogisk ledelse af medarbejdere samt koordinering af støttecentrets indsats.
  • Udvikling af inklusion og trivsel på tværs af skolen.
  • Videreudvikling af vores satsning på udeskole og kommende implementering af problembaseret læring (PBL).
  • Planlægning af skema, prøver og test samt koordinering af vikardækning.
  • Afholdelse og opfølgning på tværfaglige møder (TF) med PPR, familieafdeling og forældre.

Du bliver en del af et ledelsesfællesskab bestående af skoleleder, SFO-leder, pædagogfaglige ledere fra områdets børnehaver, administrativ leder og kolleger fra Syddjurs Kommunes skolevæsen. 

I ledelsesgruppen aftales fordeling af konkrete arbejdsopgaver. 

Vi søger dig, der

  • er læreruddannet og gerne har suppleret med relevant efteruddannelse.
  • har erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde – og gerne ledelseserfaring.
  • trives med at skabe overblik, sætte retning og følge processer til dørs.
  • har mod, empati og humor – og kan stå fast, når det blæser.
  • møder mennesker med tillid og nysgerrighed og skaber engagement omkring dig. 

Vi tilbyder

  • en skole i udvikling med stærke værdier og stor opbakning fra medarbejdere og forældre.
  • et engageret ledelsesteam og et godt kollegialt fællesskab.
  • elever, der er glade for deres skole og nysgerrige på læring.
  • smukke rammer i Mols Bjerge – med rig mulighed for at tænke naturen ind i hverdagen. 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest herefter.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og evt. bilag (pdf eller Word) via linket ”Send ansøgning”.
Ansøgningsfrist: 15 . september 2025
Første samtalerunde: 22. september kl. 15.00
Anden samtalerunde: 25. september kl. 14.00

Vil du vide mere?
Se mere om os på www.molsskolen.dk eller kontakt skoleleder Claus Olesen på tlf. 87 53 62 82. Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind