Et lille børnehus med fagligt fællesskab og faglige ambitioner
Vil du lede tæt på praksis, stå i spidsen for et engageret personale og sætte tydelig faglig retning i et børnehus i udvikling? Så er jobbet som pædagogisk leder lige noget for dig
Som pædagogisk leder i Junglehuset, bliver du leder for et lille, velfungerende børnehus med et godt fagligt arbejdsfællesskab. Her er der korte beslutningsveje, tid til relationer og gode mulighed for at være til stede i hverdagen – både for børn, medarbejdere og forældre.
Et børnehus med engagement og trivsel
Junglehuset er kendetegnet ved en engageret personalegruppe, som møder på arbejde med lyst og ansvarsfølelse. Der er en positiv udvikling i huset, og vi prioriterer både faglighed og arbejdsglæde. Vi er uddannelsessted og har løbende pædagogstuderende, hvilket bidrager til et levende fagligt miljø.
Du får et spændende og meningsfuldt job, hvor du bringer både din pædagogiske faglighed og dine ledelseserfaring i spil. Personalet efterspørger en leder med overblik og struktur – én der skaber rammer og sammenhæng, så der også er overskud til at være tæt på praksis og give konkret faglig sparring i hverdagen.
Et børnehus i faglig bevægelse
I 2026 bliver Junglehuset en del af indsatsen Stærke Børnefællesskaber, som er en central del af Høje-Taastrup kommunes arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn. Indsatsen tager afsæt i NEST-pædagogikken og er praksisnær og udviklingsorienteret.
Som led i forløbet rykker PPR ugentligt ind i praksis med to indsatspædagoger, psykolog og logopædtimer. Fokus er på læring i hverdagen, fælles faglig refleksion, koordinering og systematisk evaluering. Som pædagogisk leder for du en nøglerolle i at lede og understøtte denne proces og sikre, at udviklingen forankres.
I Junglehuset har vi to faglige fyrtårne og en ressourcepædagog, hvis kompetencer ønskes bragt endnu tydeligere i spil. Vi søger derfor en leder, der kan samle, koordinere og omsætte den faglige viden i huset til fælles retning og sammenhæng på tværs af stuer og teams.
Hverdagen i Junglehuset
Hverdagen er præget af tætte relationer og en stærk samarbejdskultur, hvor alle kender hinanden – både voksne og børn. Vi arbejder målrettet med trygge overgange fra vuggestue til børnehave. Samtidig har vi brug for tydeligere strukturer og fælles arbejdsgange , der understøtter samarbejde og kvalitet – også når hverdagen er travl.
Dine centrale ledelsesopgaver bliver bl.a. at:
En del af en faglig klynge
Junglehuset er en del af en klynge med fem dagtilbud. Du vil blive en del af et velfungerende og engageret ledelsesteam, hvor samarbejde, faglig sparring og psykologisk tryghed prioriteres højt. Vi arbejder ud fra et tydeligt VI, mødes i ledergruppen hver anden uge og har løbende 1:1-sparing med klyngelederen.
Vi tilbyder:
Vi søger dig, som:
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Lisbet Mathiesen på tlf. 20 33 90 10. Du er også meget velkommen til at komme på besøg i Junglehuset.
Ansøgningsfrist: onsdag den 14. januar 2026
1. samtale: Mandag den 19. januar 2026
2. samtale: Mandag den 26. januar 2026
Ved 2. samtale anvendes personlighedstest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning 😊