Pædagogisk leder til Børnehuset Brøndvej

fuldtid
Pædagogisk leder til Børnehuset Brøndvej
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Brøndvej 5, 2640 Hedehusene

Nu har du mulighed for at sætte dine lederkompetencer og pædagogiske viden i spil i Høje-Taastrup Kommunes ældste dagtilbud – et populært dagtilbud i området, som mange søger.

Du får et spændende lederjob og et engageret og fagligt dygtigt personale, der brænder for børnenes trivsel og udvikling. Et børnehus med godt sammenhold og fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og hjælper hinanden. Brøndvej er fordelt på to matrikler; fire vuggestuegrupper i det ene hus og tre børnehavegrupper i det andet. Der er køkken i begge huse.

Brøndvej er en del af Klynge F, som også består af Læringshusets dagtilbud, Daginstitution Stenbuen, Daginstitution Stenmøllen og det kommende børnehus Havtornen. Vi prioriterer at være sammen om den fælles ledelsesopgave i klyngen og gør derfor bevidst brug af hinandens styrker og erfaring i opgaveløsningen. Vi mødes i teamet hver 14. dag, hvor vi både koordinerer, planlægger og sikrer tid til sparring og inspiration. Vi er et erfarent ledelsesteam, hvor samarbejdet bygger på tillid, samspil, nysgerrighed og stor respekt for hinandens ledelsesrum.

Du skal have lyst til at bidrage positivt til det stærke tværfaglige samarbejde i klyngen, hvor vi tør lukke ind i hinandens ledelsesrum og sige højt, hvis noget er svært. Vi tror på, at tillid og gennemsigtighed er vejen frem, hvis vi skal lykkes sammen og have et fælles ansvar i klyngen. Institutionerne i Klynge F ligger geografisk tæt på hinanden, så det er nemt at kigge forbi hinanden - og så ligger de også tæt på offentlig transport.

Vi har brug for dig, der har lyst til at bygge videre på alt det, der allerede fungerer rigtig godt, og samtidig have blik for fortsat at udvikle pædagogikken og arbejde videre med at sikre god kvalitet i den pædagogiske praksis. Du vil have en opgave i at understøtte og nære det faglige og sociale fællesskab mellem afdelingerne samt sikre den røde tråd, så børn, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere oplever sammenhæng i samarbejdet og i barnets hverdag og liv i dagtilbuddet.

I vuggestuen er der både nyere medarbejdere og medarbejdere som har været i dagtilbuddet i flere år, og derfor vil du også have en opgave i at understøtte den udvikling, der er i gang, med at opbygge et nyt arbejdsfællesskab, en fælles kultur og daglige strukturer.

Du er en leder, som anerkender og inddrager medarbejderne og brænder for pædagogik. Du skal være synlig og tilgængelig for børn, forældre og medarbejdere og have et særligt fokus på at skabe et professionelt og godt arbejdsmiljø for alle. Med en institution fordelt på to matrikler skal du være bevidst om opgaven med at lede på distancen – hvilket også kræver tydelig ledelse og kommunikation.

Herudover er det vigtigt for os, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har ledelseserfaring – eller har en leder gemt i maven, som du har mod på at udvikle
  • Er dygtig til at skabe og indgå i trygge og tillidsfulde relationer – med både børn, forældre og personale
  • Brænder for personaleledelse og udvikling både af den enkelte og institutionen samlet set
  • Kan lide at have mange bolde i luften – og kan strukturere din hverdag
  • Er tydelig i din kommunikation og sætter retning
  • Fortrolig med it og systemer – og god til at lære nyt
  • Formår at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord. Som nyansat lederfår du en mentor og kommer igennem en introduktionsforløb, som styrker dit netværk og giver dig indblik i den fælles indsats for at skabe Danmarks bedste dagtilbud. Læs mere om dét her.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Carina Pagsberg Rutell på 30520958.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025

Første samtale er den 12. december og anden samtale er den 18. december. Går du videre til anden samtale, skal du forud for samtalen udfylde et spørgeskema til en persontest.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger:
Jobbet er fuld tid og med ansættelse pr. 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

Log ind