Vil du være med til at skabe en skole, der vil mere – for flere børn? Vi søger en leder til vores fritids- og klubordning, som brænder for at skabe rammer, hvor børn både kan finde ro, fællesskab og nye muligheder. En leder, der ser det enkelte barn i fællesskabet og forstår, at fritidstilbuddet er en afgørende del af børnenes samlede skoleliv.
Om jobbetSom leder af SFO/K får du en central rolle i børnenes hverdag – både i de første skoleår og i eftermiddagenes frirum. Du bliver ansvarlig for en medarbejdergruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, og du skal lede dem i en kompleks hverdag, hvor skole og fritid hænger tæt sammen.
Din opgave er at være en synlig og nærværende leder, især om eftermiddagen, hvor du er til stede i SFO/K som sparringspartner og rollemodel. Du skal skabe struktur og retning, men også rum for nytænkning og aktiviteter, der styrker børnefællesskaberne og giver børnene lyst til at blive, lege, lære og knytte relationer på tværs af skolens opdeling. Du vil desuden samarbejde med lokale daginstitutioner om en tryg overgang fra børnehave til skole og fritidstilbud.
Du indgår i et dynamisk og velfungerende ledelsesteam, hvor vi bringer forskellige kompetencer i spil, udfordrer hinanden og udvikler vores lederskab sammen. Vi arbejder tæt på praksis – med blik for helheden og visionerne for skolens udvikling. Som leder i teamet bidrager du både med din pædagogiske faglighed og med evnen til at se, hvordan fritidstilbuddet kan være en stærk del af skolens samlede kultur og retning.
Din profilVi søger en leder, der
Selvfølgelig har du også en god portion selvironi og let til smil – du ser den gode vilje først, og du tror på, at alle børn har en plads i et stærkt fællesskab.
Vi tilbyder
En lederstilling, hvor dine evner og det, du brænder for kommer i spil hver dag. Hvor du gennem din ledelse og praksis får direkte betydning for børnenes hverdag og skolens samlede tilbud.
Du bliver en del af kommunens samlede afdelingsledergruppe, som får tilbud om løbende gruppesupervision og endvidere i netværk på tværs af skolerne.
Du bliver en del af skolens samlede ledelse- og administration, og du vil blive en vigtig del af et tæt makkerskab med skolens indskolingsleder, som du får et tæt og dagligt samarbejde med, så skole og fritid opleves som ét sammenhængende og trygt sted for børn og forældre. Sammen med resten af ledelsesteamet får du mulighed for at præge skolens udvikling – både i praksis og i visionerne for fremtidens Vedbæk Skole.
Om Vedbæk Skole
Vedbæk Skole er en veldrevet skole med i alt 500 søde, sjove og nysgerrige elever og en engageret og deltagende forældregruppe. Vi har 60 virkeligt kompetente medarbejdere, der hver dag gør en forskel for vores 500 elever, og vi arbejder målrettet med skolens udvikling. Som en del af Rudersdal Kommunes skolevæsen deltager vi i tværgående projekter og har adgang til vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af kommunens skoler.
Skolens ledelsesteam består af skoleleder, udskolingsleder, indskolingsleder og pædagogisk leder for SFO/K. Sammen skaber vi en skole, hvor fællesskab, faglig og social trivsel i inspirerende og trygge lærings- og arbejdsmiljøer er i centrum.
Ansøgningsproces – det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2026, og ønsket opstart i stillingen er hurtigst muligt – senest den 1. marts 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. januar 2026 fra kl. 16:00.
Ring til skoleleder Dorte Juel på tlf. 72 68 46 85 og få en snak om vores SFO/K – om stillingen, opgaverne og rammerne mm. Vi inviterer alle seriøse kandidater til et kaffemøde på skolen forud for samtalerunden.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.