Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Du har hjertet på rette sted og vil bruge det til at videreudvikle
en allerede god skole og attraktiv arbejdsplads.
Vi søger efter en ny leder, der på den ene side sprudler af engagement og gejst, en der tør bruge sin personlighed og være handlekraftig. På den anden side skal du også være mennesket, der er god til at lytte, drage omsorg og inddrage medarbejdere, inden du træffer beslutninger.
Du skal elske og brænde for at være i øjenhøjde med børnene og gøre dem livsduelige.
Lisbjergskolen er en skole, der har sit fundament i vores pædagogiske platform. Skolen er placeret i et aktivt lokalsamfund med familier, der engagerer sig i deres børns skolegang. Lisbjerg By er i rivende udvikling, og skolens nuværende størrelse på 465 børn skal stige til 700 henover de næste år. Lisbjergskolen er en KRAI-skole og en UNICEF rettighedsskole.
Vi søger en ny pædagogisk leder, der vil være en del af fællesskabet på Lisbjergskolen og være aktivt bidragende til fællesskabet på skolen og i lokaldistriktet. Vi søger en pædagogisk leder for hvem visioner og skoleudvikling klinger skønt – og særligt når det går hånd i hånd med dagligdagen og hverdagens mange driftsopgaver.
Du skal være motiveret for følgende opgaver
Du er særligt interessant for os, hvis du som leder:
For at komme i betragtning skal du have en pædagog- eller læreruddannelse. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventes det at du efter et års tid i jobbet har lyst til at påbegynde uddannelsen for at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Martin Appel Loft
på telefon 29 20 41 01.
Der er en forventning om, at du kontakter skoleleder inden ansøgningsfristen for uformel samtale og evt. rundvisning.
Ansættelsesudvalgets sammensætning:
Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for at vurdere ansøgerne ved 2. samtalerunde:
Tidsplan for ansættelsen
Ansøgningen sendes via rekrutteringssystemet senest tirsdag den 18. marts 2025 kl. 12.
Ansættelsesprocessen foregår over to runder. De kandidater, som bliver udvalgt til anden samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre hhv. en kognitiv- og en personlighedstest mellem første og anden samtale. Foruden test vil de udvalgte kandidater også få stillet en opgave, som skal fremlægges ved anden samtale.
Torsdag den 20. marts 2025 samles ansættelsesudvalget og beslutter, hvilke kandidater der indkaldes til første samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
Ansøgeren forventes at tiltræde 1. maj 2025.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!