Vi søger en ny pædagogisk konsulent, da en af vores to nuværende pædagogiske konsulenter går på pension efter mange års dedikeret arbejde inden for det pædagogiske felt.
Vil du være den pædagogiske konsulent, der understøtter kvalitetsudviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud for 0-6-årige børn i Frederikshavn Kommune? Så har du nu muligheden for at søge et job, hvor du kommer til at gøre en forskel for vores børn og det pædagogiske personale.
Velkommen til et center med fokus på faglige fællesskaber
Vi arbejder for at skabe en professionel organisation med vægt på stærke, faglige fællesskaber, der fremmer deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores dagtilbud skal være et godt sted at være barn. En del af vores professionelle tilgang indebærer et tæt samarbejde på tværs af forskellige fagområder. Du vil derfor blive en del af et arbejdsfællesskab med andre konsulenter og administrative medarbejdere fra dagtilbud-, skole- og familieområdet.
Din arbejdsdag hos os
Som pædagogisk konsulent vil du have en bred vifte af ansvarsområder. Du kommer til at arbejde med strategi og faglig udvikling, samtidig med at du sammen med vores anden pædagogiske konsulent vil få din ”daglige gang på blå stue” som ansvarlig for at gennemføre pædagogiske tilsyn. Vores tilsyn er udviklingsbaserede, og vi anvender materialet ”KVALid Tilsyn” til denne opgave. Dette indebærer et tæt samarbejde med dagtilbud, pædagogiske ledere og medarbejdere for at sikre høj kvalitet i læringsmiljøerne.
Med afsæt i de pædagogiske tilsyn er det også din opgave som pædagogisk konsulent at støtte de pædagogiske ledere og medarbejderne i at udvikle kvaliteten af læringsmiljøerne. Du vil arbejde tæt sammen med den anden pædagogiske konsulent, centerchefen, områdelederne og de pædagogiske ledere om at udvikle både de enkelte dagtilbud og organisationen som helhed.
Derudover kommer du til at arbejde med opgaver som:
Din profil
Vi forventer, at du har en pædagogiske baggrund og førstehåndserfaring fra hverdagen i en daginstitution. Gerne med relevant erfaring og efteruddannelse, der gør, at du har en høj pædagogisk faglighed. Kendskab til KVALid Tilsyn og KVALid Dialog er en fordel.
Vi lægger vægt på, at du:
Det får du hos os
Du vil opleve en høj grad af fleksibilitet i jobbet. Sammen med den anden pædagogiske konsulent vil du have ansvaret for at planlægge og strukturere jeres arbejde, både med hensyn til tid og sted. Aftenmøder vil også være en del af dine opgaver.
Lyder jobbet som noget for dig?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte centerchef Gitte Højbjerre på telefon 29797302 eller mail giho@frederikshavn.dk eller pædagogisk konsulent Mette Pedersen på telefon 98456812 eller mail mtps@frederikshavn.dk
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 15. august 2025. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Du får arbejdsplads på Frederikshavn Rådhus.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 12. maj 2025. Der afvikles samtaler den 19. maj 2025.
Link til
Strategi for dagtilbud (administrativ)