Pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper i barselsvikariat til Paradisbakkeskolen

deltid
Pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper i barselsvikariat til Paradisbakkeskolen
  • Paradisbakkeskolen
  • Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø

Barselsvikariat - Pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til Paradisbakkeskolen 


Da en af vores dygtige medarbejdere i vores Nest-lignende klasser er gået på barsel, står vi og mangler en dygtig pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper – gerne med viden inden for autismepædagogik.


Paradisbakkeskolen har haft NEST-lignende klasser i snart 5 år. Klasserne består af maximalt 20 elever, hvoraf fire elever er visiteret gennem PPR med autisme eller indenfor autismespektret. Som NEST-lignende pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper skal du i samarbejde med klassens lærere arbejde med NEST-principperne. For at skabe tryghed for de fire visiterede børn, skal du følge dem et par gange om ugen i vores SFO.


På Paradisbakkeskolen arbejder vi for at danne eleverne til at blive vidende, tolerante og nysgerrige verdensborgere. I hverdagen lægger vi vægt på elevernes medbestemmelse, demokrati og trivsel. Øens skoletilbud for nyankomne tosprogede børn – modtagelsesklasserne – er samlet på Paradisbakkeskolen. Her får eleverne en solid start på deres skolegang på Bornholm.


Det er vores mål, at alle elever bliver bevidste om naturens betydning for mennesket, og at eleverne gøres til miljøbevidste borgere, der tager stilling til fremtidens ressourcer. På skolen har vi skolehaver, der bruges til egenproduktion – både i vores Madskole, hvor eleverne på skift deltager i produktionen, men også i vores udeskole. Ud over skolehaven har vi dyrehold, grønt flag, sansehaver og skemalagt udeundervisning.


Det er vigtigt for os, at eleverne på skolen har et højt fagligt udbytte af undervisningen. Vi arbejder for at skabe gode læringsfællesskaber, hvor lærere og pædagoger lærer af hinanden og sammen skaber gode læringsforhold for eleverne.

 

Hvis du er relationsstærk og ellers kan se dig selv i ovennævnte, så håber vi, at du har lyst til at være en del af vores fællesskab.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 27 timer pr. uge.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

19-03-2026

Samtaletidspunkt

Løbende samtaler

Ansættelsesdato

01-04-2026

Kontaktperson

skoleleder
Pia Laub Tofte
56923353 / 30182049

Arbejdssted

Paradisbakkeskolen
Kong Gustafsvej 10 A, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Log ind