Børnehuset Evigglad søger pædagogisk assistent på 37 timer

fuldtid
Børnehuset Evigglad søger pædagogisk assistent på 37 timer
  • Næstved Kommune
  • Lovvænget 3, 4700 Næstved

Børnehuset Evigglad ligger i Lov lidt uden for Mogenstrup i Næstved Kommune. Vi er en mindre institution med en stor dejlig legeplads med mange træer og hyggekroge. Vi har gynger, balancebane, bålhus, klatrestativ, fodboldbane, en stor bakke med egen bro, legehuse og meget mere. Vi bor tæt på skoven og en bondegård, som vi ofte besøger. Vuggestuen har sin egen afgrænsede legeplads, som er en del af den store legeplads.

Børnehuset Evigglad er en integreret institution med børn i alderen 0- 6 år, fordelt på 3 stuer – 1 vuggestuegruppe 0-3 år og 2 børnehavegrupper 3-6 år.

Hvem leder vi efter: 
Vi søger 1 pædagogisk assistent til vores børnehave. Da vi er et integreret hus, skal du kunne arbejde i både vuggestue og børnehave.  

Hvem kommer du til at arbejde med: 
Vi er 8 personaler, en pædagogstuderende og en daglig leder. Vi er sammen med 11 andre institutioner en del af område syd med en områdeleder. 

Vi tilbyder:

  • Et hyggeligt hus med reflekterende kollegaer.
  • En engageret personalegruppe med et højt fagligt niveau.
  • Et job med indflydelse, muligheder og udfordringer.
  • Gode kollegaer og samarbejde på tværs.
  • Fælles ansvar for hverdagen.
  • Humor og livsglæde.
  • En harmonisk børnegruppe med fantastiske børn.
  • Et hus med godt forældresamarbejde.

Vi forventer, at:

  • Du er uddannet pædagogisk assistent og brænder for at arbejde med børn 0-6 år.
  • Du kan finde dit indre legebarn frem og inddrage dig selv i legen i børnehøjde både indendørs og udendørs. 
  • Elsker udelivet i alt slags vejr.
  • Du er faglig, anerkendende og nærværende i relationen.
  • Du kan yde omsorg og støtte børnenes sociale kompetencer og deltagelsesmuligheder.
  • Du kan arbejde med læreplaner. Vi arbejder med systemet Hjernen og Hjertet. 
  • Du er stabil, fleksibel og omstillingsparat samt har et godt overblik.
  • Du er engageret og ansvarlig.
  • Du er positiv, rolig og løsningsorienteret i en travl hverdag.
  • Du kan reflektere over egen praksis samt byde ind i fælles refleksion.
  • Du kan arbejde i faste rutiner og se værdien i dette. 
  • Du er i stand til at begejstre og motivere børnene.
  • Du har interesse i at holde dig opdateret og søge ny viden inden for det pædagogiske felt.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse: Fast stilling med opstart den 1. juni 2026.

Arbejdstid pr. uge: 37 timer.

Vil du vide mere eller komme en tur på besøg,
er du velkommen til at kontakte daglig leder i Børnehuset Evigglad Lykke Jungersen på telefon 2349 5588.

Ansøgningsfrist mandag den 13. april 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 20. april 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind