Pædagogisk assistent til botilbud ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg

fuldtid
Pædagogisk assistent til botilbud ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg
  • Region Sjælland
  • Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
En af vores dygtige pædagogiske assistenter har opsagt sin stilling, da han ønsker job tættere på egen bopæl. Derfor søger vi nu en ny pædagogisk assistent til vores botilbud Birkehuset pr. 01.12.2025 eller snarest derefter.

Botilbuddet

Birkehuset er et botilbud til unge voksne med synsnedsættelse og multiple funktionsnedsættelser. Målgruppens mentale udviklingsniveau varierer fra ca. 3 måneder og op til 2 år.

Den pædagogiske indsats i botilbuddene er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker til indflydelse på eget liv.

I jobbet vil du i høj grad skulle fokusere på at udvikle og tilrettelægge aktiviteter, der bidrager til at styrke de unges sociale kompetencer. Ligeledes prioriterer vi aktiviteter af fysisk karakter, såsom cykelture, gåture, aktiviteter i svømmehal, gymnastiksal m.m.

Vi søger en omsorgsfuld, nærværende, engageret og energisk kollega, der kan arbejde selvstændigt, men også brænder for faglig udvikling og sparring i et stærkt team. Du vil få en helt unik mulighed for at indgå i en tværfaglig personalegruppe, hvor du skal bidrage til at udvikle en specialiseret pædagogisk tilgang, skabe nye aktiviteter samt yde pleje og omsorg til beboerne.

Vi har

  • En høj grad af tværfaglighed og en bred samarbejdsflade
  • En høj normering med mulighed for at arbejde pædagogisk én til én og én til to
  • En personalegruppe med masser af humor, anerkendende tilgang til hinandens arbejde og en gruppe der brænder for at tilbyde aktiviteter der bidrager til beboernes livskvalitet
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse
  • Tilrettelagt et individuelt onboardingsforløb med mentor ordning

Din profil

Du sætter naturligt den unge i centrum og arbejder roligt og respektfuldt efter individuelle mål og delmål.
Du brænder for arbejdet med målgruppen, og finder glæde i de helt små sejre i hverdagen. Du hviler i, at udviklingen hos de unge sker roligt og gradvist over tid. Du er tålmodig i relationen til den enkelte og er også i stand til at tilpasse aktiviteter ud fra den enkeltes dagsform. Du vil gerne involvere og engagere dig i teamet, og ser supervision som en mulighed for udvikling.

Om stillingen

Alsidig stilling med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, hvor du fra start vil få den nødvendige oplæring.

Foruden udviklingsaktiviteterne vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Samarbejde med pårørende
  • Deltagelse i sygehusbesøg, samarbejde med sagsbehandlere m.m.
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter
  • Hjælpe beboerne med personlig hygiejne og praktiske opgaver i hjemmet som madlavning, rengøring, tøjvask m.m.
  • Mulighed for funktion som vejleder for pædagogisk assistent elever
  • Kontaktperson for 1-2 beboere i samarbejde med øvrige kolleger

Arbejdstiden
Er fordelt på dag- og aftenvagter, 1-2 sovende nattevagter pr. måned, samt arbejde hver anden weekend.

Der er stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af sin arbejdsplan.

Du må meget gerne kontakte os hvis du er interesseret og vil høre mere.
Vi arrangerer gerne et ”kaffe-møde” hvor du får mulighed for at stille spørgsmål til stillingen.

Vi vurderer løbende ansøgningerne og kalder til samtale.

Se i øvrigt vores hjemmeside www.synref.dk, hvor du blandt andet kan finde vores kerneopgave og pædagogiske grundlag.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind