Pædagogisk assistent eller medhjælper til børnehuset Måløv By

fuldtid
Pædagogisk assistent eller medhjælper til børnehuset Måløv By
  • Ballerup Kommune
  • Liljevangsvej, 38B, 2760 Måløv

Vi søger nysgerrig og legende pædagogiske assistent/medhjælper til et børnehus med fantastiske rammer, lys og mange kvadratmeter, tæt på naturen og offentlig transport. Her kan du sammen med børnene, udforske og erfare verden?

Kunne du tænke dig at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, systematik og fokus på relationer, samspil og børns lege? 

Så har vi to spændende stillinger, i vores børnehuse snarest muligt eller pr. 1. december 2025.

Dine vigtigste opgaver
Du bliver en del af et team som har fælles ansvar for hele børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse. I skal samarbejde om fælles mål for det enkelte barn og børnefællesskabet samt have fælles fokus på, at tilbyde børnene nærvær og deltagelsesmuligheder i både mindre og større børnefællesskaber.

  • Du skal bidrage til et trygt og inspirerende børnemiljø 
  • Du skal støtte børnenes selvhjulpenhed og prioriterer den fordybelse, det kræver, for at børn kan øve sig
  • Du skal have et særligt fokus på børn i udsatte positioner
  • Du skal kunne understøtte den systematiske organisering af ugeplaner samt, rollefordeling af de voksne i teamet. 

Dine kompetencer

  • Du kan både være uddannet pædagog assistent eller medhjælper gerne med erfaring og se det som vigtigt, at være tæt på børnenes lege og støtte deres relationer og samspil
  • Du er udadvendt, har et godt humør og et smittende engagement og møder børn og voksne positivt og er nysgerrig på deres perspektiver og intentioner
  • Du er nysgerrig og finder det sjovt, at erfare verden på ny og på den måde etablerer lege og samværsformer som både understøtter børns egne initiativer og skaber udvikling og læring.

Det får du hos os
Hos os bliver du en del af en stor og stabil personalegruppe, der spænder bredt i både alder og erfaring. Vi har et stærkt fællesskab og arbejder aktivt for at bevare et godt arbejdsmiljø med høj social kapital, hvor vi støtter og hjælper hinanden i hverdagen.

På teammøder arbejder vi systematisk og har en refleksiv tilgang til vores pædagogiske praksis, for at sikre en løbende udvikling og kvalificering af vores børnemiljø. Vores aftenmøder bruger vi til at sætte fælles faglig retning, faglige dialoger og videndeling. 

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med psykologer, logopæder m.fl., og vi arbejder helhedsorienteret omkring børn og deres familier.

Vi har løbende kompetenceudvikling med faglige indlæg på uddannelsesdage, samt små kursusforløb med fælles fokus, lokalt i børnehuset eller i distriktet. 

Du får ledelse tæt på kerneopgaven som understøtter og giver sparring i forhold til børn og pædagogiske praksis. 

Hvem er vi – lidt om børnehuset og Måløv Høj distrikt
Børnehuset er en del af distriktsinstitutionen Måløv Høj som består af fem børnehuse. Børnehuset er en 0-5 år institution med fantastiske rummelige og lyse fysiske rammer, beliggende i et landsbymiljø tæt på offentlig transport og grønne områder. 

Børnehuset er normeret til ca. 50 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn og er bygget op omkring tre afdelinger, som hver især rummer både vuggestue og børnehave. Hver afdeling er base for en gruppe børn og deres familier.
Børnehavebørnene har dog mulighed for at færdes på tværs af afdelinger som åbenplan, hvilket giver mulighed for at færdes i forskellige læringsmiljøer med forskellige legemuligheder og samværsformer.

Vores pædagogiske fokus er tryghed for den enkelte, kreativitet, dannelse af venskaber, børnenes medbestemmelse og deltagelsesmuligheder samt fokus på at udvikle et positivt og trygt forældresamarbejde. 
Vi arbejder med udgangspunkt i Ballerup Kommunes børne- og unge politik: https://ballerup.dk/sites/default/files/2023-11/B%26U%20Politik_0.pdf og distriktets pædagogiske læreplan:https://dagtilbud.ballerup.dk/sites/dagtilbud.subsites.ballerup.dk/files/paedagogisk_laereplan_distrikt_maaloevhoej_2024.pdf 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen og eventuelt aftale et besøg, ved at kontakte 
Pædagogisk leder Helle Kassinger på tlf. 4477 1616.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025 eller hurtigst muligt. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 15 november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

 

 

Log ind