Jammerbugt Kommune søger tre elever til Pædagogisk Assistent Uddannelse med uddannelsesstart 26. januar 2026.
Har du lyst til at tage en uddannelse, hvor der lægges lige stor vægt på teori og praksis, er Pædagogisk Assistent Uddannelsen måske noget for dig.
Som menneske er du aktiv og glad og kan lide at være i kontakt med andre mennesker. Måske har du noget erfaring fra dit fritidsliv eller andre sammenhænge, hvor du er vant til at omgås børn og unge.
I din ansøgning vil vi rigtig gerne læse, hvad det er, der motiverer dig til netop at søge denne uddannelse.
UddannelsenDen Pædagogiske Assistent Uddannelse er en erhvervsuddannelse med en varighed på 2 år og 1,5 måned.
Uddannelsen består af skole- og praktikforløb, hvoraf skoleforløbene foregår på SOSU Nord i Aalborg og praktikforløbene i pædagogiske daginstitutioner i Jammerbugt Kommune.
Vil du vide mere om Pædagogisk Assistent Uddannelsens fag- og adgangskrav kan du læse mere på
SOSU Nords hjemmeside.
For at komme i betragtning til elevstillingen, forventer vi, at du- Er i gang med eller har bestået Grundforløb 2.
- Har, hvis du er over 25 år og EUV-elev, fået udfærdiget en realkompetencevurdering (RKV), som grundlag for dit uddannelsesforløb.
- Er personligt og fagligt motiveret til at arbejde med mennesker.
- Er nysgerrig og klar til at udvikle dig personligt og fagligt gennem uddannelsesforløbet.
- Kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb og er mødestabil.
Løn og ansættelsesvilkårSom Pædagogisk Assistent elev i Jammerbugt Kommune, bliver du ansat som elev med en uddannelsesaftale og aflønnet centralt af kommunen. Du får elevløn under uddannelsen i henhold til overenskomst med FOA. Er du over 25 år er der mulighed for at søge voksenelevløn, hvis du opfylder kriterierne herfor.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Forud for ansættelse indhentes der børneattest.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Henriette Aaholm på telefon 41 91 23 55 eller på
hea@jammerbugt.dk.
AnsøgningDu skal sende din ansøgning til os elektronisk, vedlagt relevante papirer. Ansøgningsfrist er den 16. november 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. november 2025.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.