Ønsker du et meningsfyldt lederjob med fokus på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for alle elever?
Starup-Øsby Skole er en mindre skole med store ambitioner om at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling og er stærkt forankret i lokalsamfundet. Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af et engageret lederteam, der arbejder for at give børnene de bedste muligheder for udvikling og trivsel.
Om opgaven
Starup-Øsby Skole er en folkeskole med godt 475 elever samt en SFO med 250 børn. Til skolen hører også en specialklasserække med ca. 60 elever samt en almen daginstitution. Øsby matriklen ligger midt i landsbyen på Haderslev Næs – lokalt forankret med tværgående samarbejde.
Du får ledelsesansvar for 10 medarbejdere og indgår i ledermøder og udviklingsarbejde sammen med skolens øvrige ledere. Dit arbejde vil primært bestå i at koordinere, udvikle, sparre med og lede Øsby matriklens personale. Arbejdet foregår i et tæt parallelforløb mellem skolens øvrige ledere, medarbejdere og kommunale ressourcepersoner.
Vi lykkes i fællesskab
Som afdelingsleder indgår du i et stærkt lederteam sammen med skolelederen og tre andre ledere fra skoleafdelingerne og SFO. Dine vigtigste opgaver bliver, sammen med lederteamet, at sætte retning, facilitere udvikling på tværs og sikre samarbejde med vores dygtige medarbejdere, forældre og kommunale aktører.
Som afdelingsleder kan dine opgaver være varierende, men kan blandt andet indebære:
På Starup-Østby skole har vi et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi er fagligt stolte og så betyder værdier som anerkendelse, relationer, tillid og lokalsamfundet meget for os.
Sæt dit eget aftryk og skab resultater gennem værdibaseret ledelse
Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelsesopgaver. Du arbejder værdibaseret og brænder for at skabe resultater gennem samarbejde, inddragelse, tillid og dialog. Du ved også, at målene er væsentlige, men gode processer er et naturligt fokus. Samarbejde og inddragelse er nøgleord, og du er god til at skabe relationer, der bygger på respekt og nysgerrighed. Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse – eller er klar til at påbegynde en.
Ingen kan alt, men vi vægter, at du:
Vigtigst af alt - du skal have lyst til at bruge en stor del af din arbejdstid sammen med ivrige elever og gode kollegaer.
Ved os får du
En enestående mulighed for at blive leder for en god og driftssikker skole med et stærkt forældresamarbejde og en fagligt velfunderet medarbejder- og ledergruppe.
Du vil blive del af en kultur, hvor vi vil hinanden, og hvor vi er sammen om at gøre en forskel for eleverne på vores skole. Dette er med til at sikre det gode arbejdsmiljø, hvilket er grundlaget for, at medarbejderne kan yde deres bedste for kerneopgaven.
Du vil referere til skoleleder Anette Dahl, og indgår i skolens lederteam.
Interesseret i jobbet?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anette Dahl på telefon 40 17 22 78 eller mail: adah@haderslev.dk
Vi opfordrer kraftigt interesserede ansøgere til at besøge skolen inden ansøgning. Kontakt venligst Anette Dahl.
Læs mere om skolens pædagogiske grundlag her:
Skolens pædagogiske grundlag | Starup-Øsby Skole og Børnehus
Ansættelse er pr. 1. april 2026. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, evt. en kort video som ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 20. februar 2026.
Første samtalerunde forventes afholdt den 23. februar 2026 fra kl.15.00 og anden samtalerunde forventes afholdt den 25. februar 2026 fra kl. 13.00.
Der gennemføres personprofil mellem første og anden samtale, og du skal forvente at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale. Der indhentes reference mellem første og anden samtale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Haderslev Kommune sætter vi børnene i centrum
Folkeskolerne i Haderslev Kommune er organiseret i forvaltningsområdet Børn og Kultur. Der er på Skole- og Dagtilbudsområdet sat en tydelig retning for, hvad vi er fælles om – nemlig børnene. Alle dagtilbud og skoler arbejder ud fra vores fælles Børne- og Ungepolitik samt 4 strategiske mål for styrkelse af almenområdet. Der er fokus på kvalitet og systematik i måden, vi går til kerneopgaven på, og alle skoler understøttes i dette arbejde gennem den strategiske handleguide. Du kan finde alle dokumenter her.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.