Pædagoger til vuggestue og børnehave i Lærkereden, Nivå

fuldtid
Pædagoger til vuggestue og børnehave i Lærkereden, Nivå
  • Børnehusene Nivå - Lærkereden
  • Nivåhøj 80, 2990 Nivå
Kom og vær med til at skabe en spændende og legende hverdag for børnene!

Stigende børnetal betyder, at vi søger flere engagerede pædagoger til vores vuggestue og børnehave i Lærkereden, Nivå. Vi er en integreret daginstitution beliggende tæt på smuk natur med skov og strand, som vi ofte benytter til udendørs aktiviteter – enten til fods eller på vores elcykler.
Vi tilbyder en mangfoldig børnegruppe og et dygtigt kollegaskab, der ser frem til at byde dig velkommen på holdet.
Om os:
- Lærkereden er en del af områdeinstitutionen Børnehusene Nivå, Fredensborg Kommune
- 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn (med planlagt kapacitetsudvidelse i 2025)
- En integreret daginstitution med 2 børnehavestuer og 1 vuggestue
- En institution, der fokuserer på natur, udeliv og science som centrale elementer i børnenes hverdag

Vores vision:
Vi ønsker at skabe en stimulerende og tryg hverdag, hvor børnenes nysgerrighed, læring og trivsel står i centrum. Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan, hvor leg, struktur og forudsigelighed er nøgleord. Naturen og udendørs aktiviteter er en naturlig del af vores daglige rutiner, og vi bruger Science-huset til at udforske og lære gennem leg og undersøgelser.

Vi tilbyder:
- En grundig onboarding- og mentorordning
- En velfungerende, fagligt ambitiøs personalegruppe
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og diplommoduler
- Sparring og vejledning fra AKT-team og sprogvejleder
- En ledelse, der inddrager og støtter
- Sundhedsordning og medarbejderklub
- Adgang til skov, strand og sikre stisystemer lige udenfor døren

Vi søger dig, der:
- Brænder for natur, udeliv og science i børnehøjde
- Har overblik og flair for organisering, så hverdagen er tryg og udviklende
- Er fleksibel, opmærksom og bidrager til fællesskabet
- Er tydelig, kærlig og udstråler ro, glæde og nærvær
- Kan begejstre og motivere børn og kolleger gennem leg og læring
- Er omstillingsparat, ansvarlig og positiv, også i udfordrende situationer

Ansøgning:
Send din ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt – vi vurderer ansøgninger løbende.
Sidste ansøgningsfrist:
Start snarest muligt.

- 37 timer om ugen (fleksibel efter aftale)
- Løn efter gældende overenskomst

Har du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning?
Kontakt daglig leder Pernille Nørregaard på peno@fredensborg.dk eller telefon 41717954.
Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Du kan læse mere om os på nedenstående link.
https://bornehusene-nivaa.fredensborg.dk/om-os/velkommen-til-boernehusene-nivaa

 

Log ind