Brænder du for at skabe trygge, nærværende og udviklende fællesskaber for børn? Trives du i et miljø, hvor relationer, faglighed og stærke værdier går hånd i hånd – og hvor der er kort vej fra idé til handling?
Så er du måske én af de to pædagoger, vi glæder os til at byde velkommen i Skave Landsbyordning.
I Skave er vi stolte af at være en mindre, lokalt forankret landsbyordning med et stærkt fællesskab, høj faglighed og synlige værdier i hverdagen. Tryghed, struktur, pædagogisk tydelighed og anerkendelse er grundlæggende elementer i vores arbejde – og både børn, forældre og medarbejdere oplever et varmt, engageret og samarbejdende miljø.
Vi forventer af dig, at:- du brænder for at give børnene en indholdsrig hverdag med tydelige pædagogiske rammer.
- du brænder for at få interesser og viden i spil i leg, handling og pædagogiske aktiviteter.
- du er optaget af børnenes initiativer og behov og kan tilrettelægge indsatser ud fra det.
- du vil arbejde med sansemotorikken, sanseintegration og have fokus på de primære sanser.
- du kan samarbejde bredt med forældre, kollegaer, ledelse og ressourcepersoner.
- du kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
- du kan arbejde selvstændigt og få ideer og initiativer til at leve i praksis.
- du har gode relationelle kompetencer og har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn og forældre.
- du vil udvikle dig fagligt og har lyst til at se ind i egen praksis og pædagogik.
- du har et positivt væsen, er robust, fleksibel og trives med faglige udfordringer.
- du formår at formidle, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde.
Vi tilbyder:- fællesskab, et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Det deler vi!
- De utrolige År som pædagogisk redskab.
- sparring i pædagogiske indsatser og et tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og eksterne ressourcepersoner.
- et refleksivt team og høj faglighed.
- et hyggeligt miljø og god plads ude og inde med mangfoldige muligheder.
- et pædagogisk fokus i Børnehuset på sanse motorik, udeliv og sprog.
- imødekommende kollegaer, dejlige børn og engagerede forældre.
Landsbyordningen i Skave består af to matrikler - skole med SFO samt dagtilbud med børnehave og vuggestue. Der er 97 elever på skolen, 48 børn i SFO, 34 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.
Vi er i alt 30 medarbejdere, som sammen skaber den røde tråd og de bedste rammer for et godt børneliv i Skave. Vi nyder stor opbakning og engagement fra forældre og lokalsamfund.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lene Ettrup 96 11 57 21/51 83 82 24, eller (efter 17/11) vores nyansatte viceleder Mina Lundsgaard telefon 20 13 54 60. Vi tager gerne imod besøg og viser vores landsbyordning frem.
Du finder information på landsbyordningens hjemmeside
https://skaveskoleogbornehus.holstebro.dk/ og på facebook -
https://www.facebook.com/skaveskole.
Søg stillingen senest mandag den 24. november kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den. 26. november fra kl. 16.00.