Pædagoger til Saksild Skoles Specialtilbud

fuldtid
Pædagoger til Saksild Skoles Specialtilbud
  • Saksild børnehus
  • Rudevej 100, 8300 Odder
Vil du være med til at gøre en forskel

Saksild Skole er i gang med at udbygge et specialtilbud for børn med særlige behov grundet funktionsnedsættelser, som kan være både kognitive og fysiske. Vi søger derfor 1-2 engagerede pædagoger med specialpædagogiske kompetencer til en fast stilling. Så har du lyst til at arbejde med børn med forskellige profiler, som har brug for støtte til kommunikation, sociale relationer, personlig pleje og som kan have udadreagerende adfærd, kan det være dig, vi søger.

Tilbuddet vil på sigt kunne rumme 5-7 elever. Du får mulighed for at tage del i tilbuddets udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse. Undervisningen bygger på en helhedsorienteret tilgang og tager udgangspunkt i barnets samlede behov, og der vil være et tæt samarbejde med familien og såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Som udgangspunkt er dine opgaver primært forbundet til specialtilbuddet, men der vil også være mulighed for supplerende opgaver i den almene skole-fritidsdel. Derudover vil der være kollegialt samarbejde på tværs af de 2 tilbud på Saksild Skole, da der tilrettelægges inkluderende tiltag med hensyntagen til børnenes behov.

Dine primære opgaver:

  • I tæt samarbejde med kollegaer at tilrettelægge og gennemføre specialundervisningsaktiviteter og fritidspædagogik
  • Sætte fokus på at skabe tryghed og trivsel for børn med særlige behov
  • Arbejde med den nærmeste zone for udvikling og have blik for de små succeser
  • Arbejde ud fra en ressourceorienteret tilgang med udgangspunkt i barnets og familiens styrker
  • Medvirke til at sikre helhedsorienterede løsninger i samarbejde med familien, interne og eksterne fagpersoner og ledelsen
  • Samarbejde tværfagligt med almenskolen omkring muligheder for inkluderende tiltag
Din profil:

  • Relevant uddannelse som pædagog gerne med erfaring med specialpædagogisk arbejde
  • Kendskab til forsinket kognitiv og fysisk udvikling samt diagnoser
  • Har lyst til at arbejde med børn, som har brug for hjælp til daglige gøremål og personlig pleje
  • Kan støtte børn i kommunikation og i at deltage i sociale fællesskaber
  • Kan bevare roen ved kravundgående og udadreagerende adfærd
  • Har erfaring med konfliktnedtrappende tilgang og gerne kendskab til Low Arousal
  • Medvirker til at tilrettelægge og indgå i en struktureret skoledag med udgangspunkt i en motiverende tilgang til læring
  • En nysgerrig og ressourceorienteret tilgang til både barnets og familiens situation
  • Interesseret i faglig udvikling
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde både med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
På Saksild Skole tilbyder vi:

En meningsfuld arbejdsdag med fokus på faglig kvalitet og trivsel samt et tæt teamsamarbejde, hvor videndeling og kollegial sparring prioriteres. En arbejdsplads med dedikerede medarbejdere både i specialtilbuddet og i almen skoledelen, som gerne vil have et tæt samarbejde – både med hinanden og med børnene og deres forældre. Hos os er fællesskab, nærhed og det hele menneske i centrum, og vi søger en kollega, som kan se sig selv i den tilgang.

Hvis du vil vide mere: Du er velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder, Lise Krage, på telefon 30843466

Ansøgningsfrist og samtaler: Fristen er fredag d. 27. juni 2025, og samtaler d. 2. juli 2025, men vi afholder også løbende samtaler, så send gerne din ansøgning inden fristens udløb.

Ansættelse: Fastansættelse, Fuldtidsstilling

Ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Odder Kommune indhenter straffe- og børneattest ved alle ansættelser.

Log ind