Pædagoger til fagligt udviklende team i Bakketoppen

fuldtid
Pædagoger til fagligt udviklende team i Bakketoppen
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Her er jobbet til dig, som er fagligt ambitiøs og vil være med til at implementere nye måder at arbejde på.

Du bliver en del af en reflekteret personalegruppe, der går på arbejde for at levere både professionelt og fagligt, og som hver dag skaber en positiv forskel for børn gennem leg, læring og fællesskaber. Vi tænker nyt og er i gang med at implementere at vores tværprofessionelle samarbejdspartnere er en del af praksis. Vi vægter arbejdsmiljøet højt, vi hjælper hinanden og øver os sammen!

Du har lyst til at udvikle dig i jobbet, du tager initiativ og ansvar i det daglige pædagogiske arbejde i forhold til både det enkelte barn og børnegruppen. Alt sammen i samarbejde med dygtige kolleger.

Jeg hedder Ditte og er pædagogisk leder i Bakketoppen. Som leder tror jeg på, at vi lykkes sammen, når vi kan se eget bidrag, forstår vores funktion og føler os som en del af noget særligt. Jeg lægger stor vægt på, at vi sammen skaber et hus, hvor det er rart at være både for børn, voksne og forældre. Jeg giver plads til, at du sammen med dine kolleger kan afprøve nye ideer og lære af erfaringerne.

Nærvær, relationer og faglig refleksion
I Bakketoppen lykkes vi med at skabe de nære tryghedsskabende relationer. Vi har fokus på, at alle har kompetencer. Vi møder barnet i zonen for nærmeste udvikling og Nest. Det kræver, at du har en høj faglighed herunder indgående viden om børns almene udvikling, og at du evner at læse barnets individuelle initiativ, justerer dig og reflekterer over din pædagogiske praksis i samarbejdet med dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Forældrene er i Bakketoppen en vigtig og ligeværdig samarbejdspart, og det er vigtigt, at du går til forældresamarbejdet med ydmyghed, nysgerrighed og ser mulighederne i det konkrete forældresamarbejde.

Bakketoppen er en arbejdsplads med ambitioner
Du bliver en del af et hus, der gør en forskel! Du får dygtige kolleger, som brænder for deres arbejde, for børnene og for de små og store fremskridt. Bakketoppen ligger på kanten af et tidligere socialt udsat boligområde, og nogle af vores børn har brug for det lille ekstra, som ligger i den nære relation. Vores ambition er, at børn fra Bakketoppen ved hvem de er, og hvad de kan, når de forlader os.

I Høje-Taastrup er dagtilbud prioriteret højt, og der er viljen til at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og udvikling i en fælles rejse, som du kan læse mere om her.

Om du er nyuddannet eller erfaren pædagog er ikke så vigtigt – det vigtigste er, at det er det rette match. Vi forstår at tage imod dig, støtte dig og bringe dine erfaringer og kompetencer i spil.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Omsætter din indgående viden om børns udvikling til pædagogisk praksis i samarbejde med dine kollegaer
  • Arbejder med børns socio-emotionelle udvikling
  • Har de pædagogfaglige mål for øje i din daglige kontakt og samvær
  • Brænder for at gøre en forskel for ALLE børn
  • Aktivt understøtter børnenes sproglige udvikling – du er optaget af sprogets nuancer og sætter ord på handlinger og følelser

Vi tager godt imod dig

Du bliver klædt på til at arbejde med metoder og værktøjer både løbende på møder og på læringsdage i kommunens netværk for nye pædagoger – se en video her. I institutionen får du løbende sparring og mulighed for supervision både i huset og fra Pædagogisk udviklingsteam.

Bakketoppen ligger i gåafstand fra stationen, og der er kun 15 min. med offentlig transport fra København eller Roskilde.

Praktiske oplysninger 

Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr 1. oktober 2025 med mulighed for tidligere start. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 27. august 2025

Vi holder løbende samtaler og senest fredag den 29. august.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Fortæl os om din motivation for at søge jobbet

Skip den lange ansøgning og skriv i stedet 15-20 linjer om din motivation for at søge jobbet og læg et CV ved med det relevante for jobbet.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere kan du kontakte pædagogisk leder i Bakketoppen Ditte Brønlund på 22874163. Du kan også læse mere Bakketoppens hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind