Har du lyst til at arbejde specialpædagogisk og tværfagligt – og så ovenikøbet på en arbejdsplads med høj faglighed og et fantastisk arbejdsfællesskab? Så skal du læse videre her Vi søger lige nu pædagoger til det særlige dagtilbud Guldregn.
Guldregn er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Alle institutioner under Specialklyngen arbejder med børn med betydelige og varige psykiske og/eller fysiske handicap og er oprettet i henhold til Barnets Lov §82, §83 og §85.
Om os I Guldregn er børnene i alderen 0-6 år og med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi er normeret til 30 børn, som er fordelt på fem stuer.
Til at varetage den specialpædagogiske opgave med disse særlige børn er vi både pædagoger, medhjælpere samt fysio- og ergoterapeuter, som alle arbejder tæt sammen for at sikre den tværfaglige indsats.
I Specialklyngen har institutionerne flere pædagoger pr. barn sammenlignet med almindelige daginstitutioner, hvilket bl.a. er med til at give dig gode forudsætninger for fordybelse og nærvær med mindre børnegrupper.
Derudover har vi et tæt samarbejde med tale-hørekonsulenter og psykologer, som bl.a. deltager ved sparring omkring enkelte børn eller på møder med forældre.
Vi tilbyder - et godt arbejdsmiljø med kompetente, nærværende og positive medarbejdere
- en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og medansvar
- en institution i rolige omgivelser med egen terapi og stor legeplads
- mulighed for udvikling af viden og faglige kompetencer bl.a. gennem supervision
- engageret tydelig ledelse og klar kommunikation
Om dig - Du er enten uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- Du fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, der kan skabe et roligt miljø omkring børnene
- Du ser tværfagligt samarbejde som en styrke i den specialpædagogiske praksis
- Du har interesse i at arbejde med PODD, PECS, tegn til tale og andre kommunikationsformer
- Du er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk
- Du vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
Tøv ikke med at sende din ansøgning, selvom du ikke har specialpædagogisk erfaring. Som ny pædagog i Guldregn får du en mentor, som via vores introprogram vil sørge for at føre dig sikkert ind i vores hverdag.
Det praktiske Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Guldregn ligger på Lykkebovej 9, 2500 Valby. Institutionens åbningstider er kl. 7.15-16.15 på alle hverdage.
Stillingerne er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og med ansættelse fra den 1. november 2025 eller hurtigst muligt.
Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.
Yderligere information Hvis du vil læse videre om vores pædagogik og hverdag så besøg Guldregns hjemmeside:
Det særlige dagtilbud Guldregn og Specialklyngens hjemmeside: Specialklyngen Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Villy på 2374 7633.
Søg via linket senest lørdag den 20. september 2025 Vi holder samtaler den 22. og 23. september 2025.