Vi søger 5 pædagoger til Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen, pr. 1. august 2025. Stillingerne er på 32-37 timer pr. uge.
Da vi står over for en større elevtilgang, søger vi pædagoger, der brænder for specialundervisning til faste stillinger i vores specialafdeling på Vittenbergskolen i Ribe.
Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer. Der er tilhørende SFO/CFO.
Vi søger medarbejdere med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.
Det vil være en fordel, hvis du har stor viden omkring arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.
I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleven.
I dette skoleår har vi i hele specialdelen fokus på en pædagogisk opkvalificering inden for ASK (alternativ supplerende kommunikation). Vores vision er, at alle børn har ret til et sprog.
Vi ønsker derudover også at skabe tilpassede læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på krop/bevægelse og udeliv i undervisningen
Vi forventer at vores nye kollegaer:
er anerkendende, troværdig og loyal
bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt, samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
har gode kommunikationsegenskaber
Du kan forvente at:
møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
møde en bred vifte af samarbejdspartnere
være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder Helle Fink Lykke på tlf. 27 24 22 72 eller pædagogisk leder Mette Kjær på tlf. 20 32 83 13.
For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
2. juni 2025
Ansættelsessamtaler:
Samtalerne bliver afholdt den 11. eller den 12. juni 2025
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.