Pædagoger søges til Børnehaven Kernehuset

deltid
Pædagoger søges til Børnehaven Kernehuset
  • Ærø Kommune
  • Sygehusvejen 33B, 5970 Ærø
Pædagoger til Børnehaven Kernehuset.

Vi søger to engagerede og fagligt kompetente pædagoger til Børnehaven Kernehuset med tiltrædelse d. 5. januar 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er på min. 30 timer om ugen.

Om os:
Kernehuset ligger i naturskønne omgivelser tæt på både by, skov og strand. Vi bruger den omkringliggende natur og det lokale samfund aktivt i hverdagen. Vi har vores eget natursted, ”Stalden”, ved Vesterstrand, som vi besøger året rundt.

Børnehaven rummer i øjeblikket 40 børn fordelt på tre aktivitetsgrupper. Nærværende relationer samt børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er altid i centrum. Som pædagog i Kernehuset bliver du tilknyttet en aktivitetsgruppe og indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer i et fast team. Vi lægger stor vægt på at være ét samlet hus, hvor vi kender alle børn og deres familier gennem et nært og tillidsfuldt samarbejde.’

Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi prioriterer et godt og trygt arbejdsmiljø og vægter humor og psykologisk tryghed højt. Vi tror på, at et stærkt arbejdsmiljø blandt personalet skaber de bedste betingelser for børnene.

I Kernehuset arbejder vi målrettet med at skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn. Vi arbejder dynamisk med børnefællesskaber og læringsmiljøer, og har særligt fokus på pædagogens positionering i forhold til børnenes leg, relationer og deltagelsesmuligheder. Vores pædagogiske praksis er refleksiv og tager udgangspunkt i barnets perspektiv.

Vi er i gang med at styrke vores pædagogiske praksis med øget fokus på børns sansemotoriske udvikling. Det er vigtigt for os at være opmærksomme på barnets nonverbale sprog og at tilpasse vores tilgange til barnets nærmeste udviklingszone. Som ny medarbejder skal du have lyst til – eller være motiveret for – at arbejde med sansemotorik og udvikle dine kompetencer på området.

I Ærø Kommune har vi har gode muligheder for tværprofessionelt samarbejde og er i tæt dialog med både børne– og ungerådgivere, sundhedsplejerske og PPR. Samtidig har vi et tæt samarbejde med de øvrige kommunale dagtilbud på øen.

Vi søger en pædagog, der:

  • er omsorgsfuld, nærværende og god til at skabe relationer
  • har stærke refleksionsevner
  • arbejder struktureret og bevarer overblik
  • kan arbejde målrettet med børns læring, dannelse, udvikling og trivsel
  • bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • kan kommunikere fagligt til forskellige målgrupper
Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med høj faglighed, refleksion og engagement
  • indflydelse på det pædagogiske arbejde og den fortsatte udvikling
  • gode muligheder for kurser og efteruddannelse
  • et stærkt kollegialt fællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • gode muligheder for tværfagligt samarbejde
Det praktiske:

  • Arbejdstid mellem 6:30-17.00, herudover arrangementer og aftenmøder
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Du kan læse mere om Kernehuset på vores hjemmeside: https://kerne-huset.aula.dk/
  • Børneattest indhentes ved ansættelse
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, senest onsdag d. 3. december 2025.
Samtaler afholdes onsdag d. 10. december.

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Rikke Hansen, for yderligere information.
Mail: rik@aeroekommune.dk
Tlf.: 62 52 19 59 / 23 82 99 10

Log ind