Pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere til institution Tornbjerg Rosengård

fuldtid
Pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere til institution Tornbjerg Rosengård
  • Odense Kommune
  • 5000 Odense C
Pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere til ledige stillinger i institution Tornbjerg Rosengård (herunder børnehusene Ejerslykke vuggestue, HC. Ørsted og Niels Bohr børnehus)

Er du et menneske med stor interesse i at være sammen med små børn og kan du smitte med engagement og glæde? Er du god til at lege og vil du gennem legen deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde? Og har du særlige kompetencer indenfor musik, natur, motorik, sprog eller lignende? Så er det dig, vi søger.

Vi søger pædagogiske medarbejdere på 37 timer ugentligt fra 1. august 2025. Stillinger er slået op på fuld tid men i overensstemmelse med livsfasepolitikken i Odense kommune kan vi aftale færre timer ved behov.

Om os
Fælles for alle 3 børnehuse er, at vi arbejder med at udvikle gode betingelser for stærke børnefællesskaber, hvilket i praksis betyder, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe. Vi er åbne for udfordringer, udvikling af det pædagogiske arbejde og vi arbejder med udvikling af hele personalegruppen.

Om dig
Vi søger dig, der begejstres af børn. Du er god til at lege, og igennem legen har du fokus på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du har en interesse i at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion er det overordnede pejlepunkt.

Du kan med faglighed, engagement, glæde og entusiasme deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde, du har måske en særlig kompetence indenfor musik, natur, motorik, sprog eller lignende.

Du er undersøgende på små børns autonomi og vil arbejde med at tage barneperspektivet.
Du kan arbejde systematisk og struktureret, fordi du ved, at små børn oplever tryghed gennem rutiner og fast struktur.

Du kan se god mening med at arbejde systematisk med praksisfortællinger, dokumentation og pædagogiske læreplaner, og du forstår, at refleksion og evaluering af praksis er afgørende i det pædagogiske arbejde. Du har et godt overblik og kan tilrettelægge fleksible og trygge pædagogiske rammer, som børn trives i.

Du har en anerkendende tilgang til de mennesker, du møder i det pædagogiske arbejde. Du kan rammesætte, men er åben og samarbejdsvillig omkring kerne-opgaven. Du er udadvendt og kan lide at tage initiativer og ansvar. 

God kvalitet i kerneopgaven hænger også sammen med højt fremmøde af personaler, derfor søger vi dig som har et stabilt fremmøde på din arbejdsplads.
 
Vi tilbyder
3 sunde børnehuse med høj faglighed og med fokus på pædagogisk udvikling og kvalitet. Imødekommende, engagerede og gode kollegaer, der vægter refleksion og åbenhed. Vi har skønne børn og interesserede og engagerede forældre.

Som ansat bliver du en del af et større fagligt fællesskab i Tornbjerg Rosengård, hvor vi arbejder ud fra et fælles fagligt grundsyn og med positioneringer. Du kan få viden og et indblik i grundsynet ved at se 3 små videoer omkring ’Et inkluderende grundsyn i praksis’, som findes på YouTube.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse 1. august 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Anita Iroisch Vangsgaard på 21 68 45 75.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 24. juni 2025 i tidsrummet 8.30-15.30.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Log ind