Vi udvider medarbejdergruppen - og leder efter dig! Har du styr på din faglighed, hjertet på rette sted, og brænder du for at gøre en forskel for 9 anbragte børn og unge? Så er det måske dig, vi søger til vores medarbejderteam i Møllehuset.
Møllehuset har fået mulighed for at opnormere vores medarbejdergruppe for at sikre endnu bedre dækning af børnegruppens behov. Det betyder, at vi nu søger fagligt stærke kollegaer, der vil være med til at indgå i det pædagogiske arbejde og bidrage til at skabe trygge, stabile og udviklende rammer for vores børn og unge.
Det er vores erfaring, at en god normering skaber grundlaget for kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derfor glæder vi os til at byde nye kollegaer velkommen i vores engagerede og velfungerende team.
Om MøllehusetMøllehuset er Langeland Kommunes børne- og ungehjem. Her bor børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme og som har brug for trygge og udviklende rammer. Vi bor i en charmerende, rummelig villa i Rudkøbing med gode udendørsarealer tæt på by, land og vand.
Vi er en aktiv, engageret og selvstændig personalegruppe, som ikke går i vejen for en god oplevelse. Hverdagen hos os er præget af højt humør, høj faglighed og en stor grad af kommunikation omkring opgaveløsningen.
Vores pædagogiske tilgangVi tilgår arbejdet med de anbragte børn og unge bl.a. med spejling og jeg-støtte fra miljøterapien. Vi er undervist i tilknytningsteori og traumeforståelse og orienterer os imod neuroaffektiv udviklingspsykologi. Aktuelt er vi i gang med at opkvalificere os inden for narrativ kommunikation.
Vi tror på, at behandlingen skal foregå i børnenes hverdag og relationer - i det levede liv - hvor vi søger at forstå barnets bagvedliggende følelsesmæssige tilstande frem for at have for megen fokus på adfærden.
Møllehuset er midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi genbesøger praksis og forfiner arbejdet omkring børnene. Du bliver derfor en del af en organisation i bevægelse, hvor dine inputs og dit faglige blik er med til at forme både nutiden og fremtiden.
Vi søger kollegaer, der kan se sig ind i følgende:- Har en relevant pædagogisk uddannelse (pædagog eller pædagogisk assistent)
- Har erfaring med - eller stor interesse for - arbejdet med sårbare børn og unge
- Er nysgerrig på miljøterapi, neuroaffektiv udviklingsteori, tilknytningsteori og narrativ praksis
- Evner at se bag barnets adfærd og arbejde med dets følelsesliv
- Er stærk i relationsarbejde og kan skabe tryghed og struktur
- Er omsorgsfuld, reflekterende, tydelig og handlekraftig
- Har lyst til at skabe aktiviteter og give børnene gode barndomsminder
- Har kompetencer eller erfaring inden for f.eks. friluftsliv, sport eller kreative værksteder
- Er fleksibel og robust - og kan navigere i et miljø med både struktur og kaos
- Har lyst til at indgå i et arbejdsflow med både dag-aften og døgnarbejde hele året rundt
- Har lyst til aktivt at indgå i Møllehusets udviklingsproces og deltage i de kommende uddannelses- og kursusaktiviteter
Vi tilbyder bl.a.:- En arbejdsplads med et varmt og loyalt kollegafællesskab
- Et fagligt stærkt team, der brænder for børnene og for hinanden
- En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og din faglighed bliver taget alvorligt
- Hyppige personalemøder, behandlingskonferencer og ekstern supervision
- Muligheder for videreuddannelse og løbende kompetenceudvikling
- Flere årlige personaledage med faglige oplæg og workshops
- En hverdag, hvor både børn og voksne bliver set, hørt og mødt
Yderligere information:Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Samtaler forventes afholdt i uge 43.
Ansættelse hurtigst muligt og gerne 1. december 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest og offentlig straffeattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Jean Kallesøe på telefon 21 73 34 35.
Send ansøgning vedlagt CV og relevante bilag digitalt senest den 16. oktober 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.