Da vi i vores børnehaveafdeling skal udvide med to grupper og på sigt bliver til fire grupper, søger vi nu en til to pædagoger. Vi søger dig, der vil være med til at skabe det bedste børneliv i et børnehus med en struktureret hverdag med fokus på børneperspektivet og godt arbejdsfællesskab. Børnehuset Abel og Viktoria kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Derfor fylder vi børnene med en masse omsorg, nysgerrighed og leg. For os er det vigtigt, at børnene kan udforske verdenen og lære nyt, og altid kan finde tilbage til en tryghed i form af nærværende voksne, dagen lang. Derfor er arbejdet med Omsorgsgrebet udarbejdet af Børns Vilkår en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.
For, at vi kan lykkedes med kerneopgaven, arbejder vi med tydelige rammer og en genkendelig struktur i hverdagen. For os betyder det, at vi arbejder med et fælles sprog og tydelig rollefordeling gennem hele dagen, alt sammen ud fra et børneperspektiv.
Vi søger dig, som - elsker at arbejde sammen med børnene, ved at være aktiv deltagende i deres trivsel og udvikling
- har lyst til at arbejde systematisk ud fra det pædagogiske værdigrundlag og de fælles beslutninger vi træffer i husets forskellige udvalg
- kan reflektere over din faglige praksis, både sammen med dine kollegaer og over egen praksis
Du er naturligvis uddannet pædagog, men hos os kan du både være nyuddannet eller komme med en masse erfaring – for os bygger det gode dagtilbud på diversitet, og vi har derfor behov for pædagoger, som kan bidrage ned forskellige perspektiver og kompetencer.
Vi har stor forståelse for, at det gode kollegaskab har stor betydning for arbejdsmiljøet, så hvis du har en god kollega, som også synes, at stillingen lyder spændende skal I ikke tøve med at søge stillingen som makkerpar.
Vi kan tilbyde dig - en spændende mulighed for dig, for at få indflydelse på den pædagogiske praksis i huset gennem diverse netværk og udvalg, både i huset og på tværs af klyngen
- en gennemsigtig og struktureret hverdag, så du som ny hurtigt kan finde tryghed og sammenhæng mellem vores værdier og praksis
- et børnehus med søde kollegaer med mulighed for sparring og vidensdeling
Optagede af udvikling I Abel og Viktoria er vi meget optagede af at udvikle vores pædagogik, så vi hele tiden giver børnene det bedst mulige tilbud. For tiden er vi meget optagede af børnenes perspektiver – hvad er det egentlig, de fortæller os, og hvordan kan vi bruge den viden til at tilrettelægge vores pædagogiske læringsmiljøer.
Vi har et pædagogisk udvalg med en medarbejder fra hvert team, som samarbejder om at udvikle vores pædagogik. Her tager vi blandt andet udgangspunkt i vores tilsyn og i observationer fra praksis.
Hvis du også ønsker at udvikle din faglighed, er der god mulighed for, at du kan få særlige opgaver og ansvar, fx som teamkoordinator, sprogansvarlig eller fagligt fyrtårn.
Om Børnehuset Abel og Viktoria Børnehuset Abel og Viktoria er en integreret institution, hvor vores vuggestueafdeling ligger en kort gåtur fra børnehaven. Når vi bliver fuldtallige, vil vi have 70 børnehavebørn fordelt på fire grupper.
Børnehaven er en nyrenoveret bygning med et skønt lysindfald, tagterrasse med drivhus og byhave samt flere fællesrum til aktiviteter som bagning, børneyoga og et kreativt værksted.
Vi ligger tæt på Københavns Hovedbanegård, metro og busser.
Læs mere om os her:
Børnehuset Abel og Viktoria Vi glæder os til at møde dig og har en modtagelsesplan klar, så du bliver taget godt imod i Børnehuset Abel og Viktoria og i klyngen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingerne er 37 timer om ugen og med tiltrædelse fra den 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller har lyst til at komme og se vores hus og høre mere om Børnehuset Abel og Viktoria, så tøv ikke med at ringe til pædagogisk leder Maidis Marthine Ómarsdóttir på 27 25 18 83.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 3. juni 2025