Pædagog/børnehaveklasseleder med blik for de stærke fællesskaber - vikariat

deltid
Pædagog/børnehaveklasseleder med blik for de stærke fællesskaber - vikariat
  • www.aalborg.dk
  • Elkærvej 2, 9381 Sulsted

Pædagog med blik for de stærke fællesskaber - vikariat

Er du en engageret pædagog, som brænder for at udvikle stærke fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle elever? Vil du bidrage til at skabe spændende læringsmiljøer, hvor vores elever trives og har lyst til at deltage? Vi tilbyder et begivenhedsbegrænset vikariat på 30 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Sulsted Skole ligger 15 km nord for Aalborg i en landsby med fine udeområder velegnet til fysiske aktiviteter. Skolen har ca. 260 børn, hvoraf ca. 64 er tilknyttet DUS 1 og ca. 38 DUS 2.

Vi søger en person, der enten har erfaring med og lyst til arbejdet som børnehaveklasseleder eller en person, der kan varetage det pædagogiske arbejde både i DUS 1, som rummer børn fra 0. til 3. klasse, og DUS 2, som rummer børn fra 4. til 6. klasse, da arbejdet kan fordeles over begge steder. Vi ønsker en medarbejder, der sammen med det øvrige personale har lyst til at deltage i udviklingen af både skole, DUS 1 og DUS 2 gennem en sjov, udfordrende og travl hverdag med børn og forældre.

Timerne vil afhængigt af opgaven både kunne ligge i skolen og i DUS'en, og din mødetid kan være placeret mellem kl. 6.30-17.00 på skoledage, og efter planlægning med det andet personale i ferieperioderne.

Vi søger en person som:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har evnen til at have overblik i en hektisk hverdag.
  • Mestrer klasserumsledelse.
  • Har en god energi og relationskompetence.
  • Er imødekommende over for både børn, forældre og kollegaer.
  • Er løsnings- og samarbejdsorienteret.
  • Vil og kan arbejde målrettet med handleplaner og pædagogisk udvikling, således at det pædagogfaglige perspektiv får plads både i klasserummet og i vores fritidstilbud.
  • Er anerkendende og tydelig i kommunikation og i relationer til børn, medarbejdere og forældre.
  • Er fleksibel, robust og stabil.
  • Er god til at arbejde sammen med andre i teams og har lyst til at udvikle teamsamarbejdet.
  • Har interesse indenfor kreative aktiviteter, musik, bevægelse, idræt og udeliv.
  • Er udviklingsparat og går til opgaven med nysgerrighed.
  • Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis, så vi sammen hele tiden bliver bedre.
  • Er tålmodig og understøttende, så det enkelte barn og gruppens trivsel og udvikling er i fokus både i hverdagspædagogikken og i særligt tilrettelagte forløb.
  • Måske har du særlige interesser, som du kan bringe i spil – det er der også plads til!

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job med velkvalificerede kollegaer.
  • En flok dejlige børn og engagerede forældre.
  • En spændende arbejdsplads med mange muligheder og udfordringer.
  • En velfungerende skole med værdier som livsglæde, engagement og tillid.
  • En skole og DUS, der er i gang med en spændende udvikling.
  • Fælles læringssyn som tager udgangspunkt i:
    • Klasseledelse
    • Overblik for børnene
    • Lyst til deltagelse
    • Styrk relationerne
    • Skab motiverede børn
    • Individuelle hensyn
    • Fysiske rammer

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til DUS-indskolingsleder Ulla Schaldemann Lauge, tlf.: 93520450. For nærmere information om Sulsted Skole, se Sulsted Skole og vores Facebookside.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Ansættelsesdato: hurtigst muligt

Forventet afholdelse af samtaler: samtaler afholdes løbende og der ansættes, når rette person er fundet.

Arbejdsstedets adresse:
Elkærvej 2, 9381 Sulsted

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os! Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Log ind