Om Løgstrup Børnehus
Løgstrup Børnehus er en integreret daginstitution, normeret til 40 vuggestuebørn og 125 børnehavebørn.
Børnehuset er beliggende i et lille lokalsamfund ca. 10 km nord vest for Viborg.
Vi er et sammenhængende børnehus, med en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling, med samarbejde på tværs af aldersgrupper. Igennem æstetiske, forudsigelige og overskuelige læringsmiljøer skaber vi en praksis, hvor vi understøtter og anerkender det enkelte barns kompetencer og udviklingsmuligheder. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartner.
Løgstrup Børnehus er en del af dagtilbud - område 2. Området dækker Løgstrup, en del af Viborg og Skals.
I området samarbejder lederne omkring fælles mål og retning for dagtilbuddene, herunder tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for medarbejderne.
Løgstrup har forældrevalgt frokostordning og dermed et produktionskøkken, hvor al mad til børnene tilberedes.
Løgstrup børnehus har åbningstider der ligger mellem kl. 6.30 og 16.45, dog fredag kl. 6.30-16.00.
Vi søger en pædagog som
brænder for at arbejde med børn 0 - 3 år
mestrer og vægter høj kvalitet af omsorg og nærhed i det pædagogiske arbejde
vil indgå aktivt i at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med de 4 syn og fortrukken praksis, der tilpasser læringsmiljøet til den enkelte børnegruppe
vil arbejder med TOPI, VLS og Kvalid og du må gerne have kendskab til dette men ikke en nødvendighed
har en positiv indstilling og anerkendende tilgang overfor både børn, forældre og kollegaer
vil arbejde med at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn
har lyst til både ude og inde aktiviteter med børnene.
Vi arbejder målrettet på at
arbejde efter lovgivningen på området, samt de kommunale retningslinjer
skabe læringsmiljøer som særligt har fokus på tryghed, positive relationer, anerkendelse og børns ret til at kunne selv
udvikle og understøtte det gode forældresamarbejde
fastholde Løgstrup Børnehus som en attraktiv arbejdsplads med barnet i centrum
at have fokus på de 4 syn og vores kerneopgave.
Vi kan tilbyde
en arbejdsplads i konstant faglig udvikling
at du får reel indflydelse på udviklingen af Løgstrup Børnehus
at du i samarbejde med dit team får mulighed for udstrakt selvforvaltning
at du får rum og støtte til din faglige/personlige udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Stillingen er et barselsvikariat, derfor kan vi ikke give en konkret slutdato. Vikariatet vil dog være af minimum 6 måneders varighed og maksimum 12 måneder.
Stillingen er på 37 timer og vi har brug for dig fra den 1. maj 2026.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist den 8. marts 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 - 2026.
Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret børnehusleder Rita Thorndal på telefon 29 16 19 61.