Det er sjældent, vi søger, men det gør vi nu! Vil du være med til at skabe et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og kollegaer, og vil du være en del af et mindre hus med et DNA, som arbejder på tværs af stuer?
Vi søger en engageret og uddannet pædagog til en fuldtidsstilling i vores mindre børnehus med masser er faglighed
Hvem er vi? I vores selvejende institution har vi et stærkt fællesskab, hvor daglig kommunikation og sparring er i højsædet. Vi er et mindre hus med kort afstand mellem alle medarbejdere samt mellem medarbejdere og leder, hvilket styrker samarbejdet og vidensdelingen.
Vi spiller hinanden stærke, er nysgerrige og undrer os på hinandens praksis. Vi brænder for vores arbejde og har en forventning om, du gør det samme.
I alle vores stillinger har vi erfarne pædagoger og kompetente medhjælpere, der bidrager til et stærkt fagligt miljø.
Med et fokus på styrkebaseret ledelse arbejder vi med det, der virker. Dette med en tro på, at den bedste trivsel og de bedste rammer opstår, når vi tager udgangspunkt i hinandens styrker. For at styrke denne tilgang, har vi startet et forløb om de 24 karakterstyrker, som skal øge vores bevidsthed om egne og andres ressourcer – både i relationen til kollegaer, børnene og forældre.
Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Vi afholder blandt andet SUS (Styrkebaseret Udviklings Samtale).
Vi har fælles uddannelsesforløb på pædagogiske dage, og alle medarbejdere deltager i et årligt uddannelsesforedrag på tværs af alle institutioner i vores netværk.
Som selvejende institution arbejder vi tæt sammen med bestyrelsen, så vi sammen kan skabe de bedste muligheder for både børn, forældre og personale.
Vi søger en uddannet pædagog, der - brænder for børns trivsel – du er engageret i at møde hvert barn med omsorg og en anerkendende tilgang, der bidrager til deres udvikling og trivsel
- tager ejerskab – du er engageret, tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet og den gode stemning i samarbejde med dine kollegaer
- tænker i muligheder – du er nysgerrig, ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til at kaste dig over nye udfordringer, altid med en nysgerrighed og respekt for vores grundlæggende værdier
- vægter faglighed og udvikling – du ønsker at arbejde i en institution, der er baseret på et stærkt pædagogisk fundament og har fokus på faglig udvikling
- bidrager til arbejdsglæden – du har god energi, arbejder involverende og bidrager til en positiv atmosfære, hvor arbejdsglæden kan ses og mærkes
- er fleksibel – du er omstillingsparat, proaktiv og løsningsorienteret med de udfordringer, der måtte opstå
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi skaber en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Hos os får du - et mindre hus – her er daglig kommunikation og sparring i højsædet, og alle stemmer bliver hørt; vores nærhed bidrager til en særlig opmærksomhed på hinanden
- fokus på psykologisk tryghed – vi prioriterer et miljø, hvor alle føler sig trygge og tør dele viden og erfaringer
- mulighed for at udvikle dig – vi ser forandringer og udfordringer som en mulighed for at lære og vokse, og du får plads til at prøve nye veje og metoder
- indflydelse og ansvar – du får stort medansvar og indflydelse, så du kan sætte dit eget præg på dine fremtidige arbejdsopgaver
- et stærkt pædagogisk fællesskab – du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi aktivt deler viden og erfaringer for at styrke hinanden
- en engageret personalegruppe – du møder en personalegruppe, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang
Om os Vi er en velfungerende integreret institution, som er selvejende under administrationsselskabet SPIA. Vi en del af et større netværk her på Østerbro med i alt 9 selvejende institutioner. Vi bor på Østerbrogade 57A, lige mellem Brumleby og Skt. Jakobs Kirke.
Vi er normeret til 57 børn fordelt på 3 stuer med 13 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Vi er 13 ansatte med to pædagoger på hver stue. Vi har madordning.
I overensstemmelse med Københavns Kommunes rygepolitik er vi en røgfri arbejdsplads. Vi følger desuden kommunens øvrige gældende politikker.
De praktiske rammer Stillingen er i vuggestuen, og er minimum 35 timer og gerne 37 timer. Vores åbningstider er mandag-torsdag kl. 7.15-16.45 og fredag kl. 7.00-16.15.
Du er ansat i huset og skal derfor være fleksibel ved behov og træde til på andre stuer.
Vi har aftenpersonalemøder én gang om måneden kl. 17.00-20.00. Herudover har vi få forældrearrangementer evt. udover arbejdstiden, men stadig i åbningstiden, og der er er mødepligt til disse arrangementer.
Dit møde vil være inden for dette tidsrum, og du skal forvente at være på arbejde 15 minutter efter lukketid for at sikre en god afslutning på dagen. Vi har treugersskema med rullende mandage og fredage.
Du skal kunne åbne og lukke institutionen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer – eventuelt ned til 35 timer – ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sanne Hald på 35 42 26 59, tryk 1 for kontor.
Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en rundvisning.
Du kan læse mere om institutionen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig sende uddannelsesbevis og CV.
Vi vil opfordre dig til at sende din ansøgning i dag eller i morgen, da vi er klar til at se ansøgningerne.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest mandag den 8. september 2025 Vi afholder samtaler løbende.