Pædagog til vuggestuen i den integrerede daginstitution Slottet i Brønshøj

fuldtid
Pædagog til vuggestuen i den integrerede daginstitution Slottet i Brønshøj
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du gøre en forskel – vil du arbejde i en integreret daginstitution med tre vuggestue grupper og to børnehave grupper, fine faciliteter og super gode kollegaer?

Skal du, søge job på Slottet i Brønshøj.

På Slottet søger vi en pædagog til vuggestuen 37 timer om ugen, der har lyst til at skabe de bedste rammer for vores børn og familier. Vigtigst for os er, at du brænder for pædagogik, er nysgerrig og kan se dig selv bidrage til hverdagen på Slottet.

På Slottet vægter vi tryghed, tillid, nærvær, fællesskab, trivsel og det gode forældresamarbejde højt.

I praksis betyder det, at vi

  • er nærværende og ser hinanden, børn, forældre og andre samarbejdspartnere i øjnene
  • har blik for de enkelte børn og børnefælleskaber, som vi er ansvarlige for
  • arbejder målrettet med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og udvikling
  • betragter hverdagens rutiner som en vigtig del af læringsmiljøet
  • har et ressourceorienteret børnesyn
Vi er en integreret daginstitution med stor legeplads og legemiljøer, og vi har

  • samarbejde på tværs af stuerne
  • rytmik
  • kunstneruger og fernisering for forældre
  • idrætsuger
  • samarbejde med de lokale, skole, KKFO, plejehjemmet og BK Union
  • kulturelle udflugter
Tidligere har vi afholdt OL på legepladsen sammen med plejehjemmet, fernisering for forældre med vores kunstneruger, idrætsuge og mange andre arrangementer.

Kan du skabe tillidsfulde relationer og tage ansvar for udvikling i en børnegruppe?
Så er det dig vi har brug for til at sikre børnenes trivsel og udvikling.

Vi er professionelle, engagerede og bevidste om vores betydning i børnenes liv. Vi er opmærksomme på at skabe nære trygge relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn, som er med til at give børnene tryghed, tillid og omsorg og er fundamentet for al trivsel og udvikling.

Du skal, i samarbejde med dine kollegaer, strukturere hverdagen i tråd med husets rytme og børnegruppens interesser, og du skal have overblik og se vuggestuen og børnehaven som en helhed, hvor beslutningerne træffes med børneperspektivet for øje.

Som vores nye kollega

  • er du rummelig, empatisk og nærværende
  • kan du give og tage imod konstruktiv faglig feedback
  • kan du strukturere dagligdagen med udgangspunkt i børnegruppen
  • har du lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab
  • er du loyal, stabil og imødekommende i samarbejdet med forældre, kollegaer, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • ser du helheden og tager medansvar for alle Slottes børn
  • kan du arbejde i tidsrummet kl. 7.00-17.00 og deltage i 10 årlige personalemøder og forældremøder om aftenen samt en pædagogiske lørdag om året
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Aula, TOPI, Sprogtrappen og handleplaner.

Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du vil indgå i et fællesskab af initiativrige og dedikerede kollegaer der løfter i flok.

Hos os er der plads til humor, til at tænke ud af boksen og nye ideer eller initiativer er velkomne.

Du har mulighed for at sætte dit præg på Slottet og på hverdagen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med mulighed for aftale med færre timer.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ina Stjernqvist på 21 33 55 14.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 5. september 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Log ind