Vi søger en pædagog med hjerte for vuggestuelivet pr. 1. december 2025 eller snarest muligBrænder du for vuggestuepædagogik og ønsker at gøre en forskel i de yngste børns liv? Så er du måske vores nye kollega!
Børnehuset Solsikken er en forholdsvis ny institution, der startede som vuggestue januar 2023, og som i november 2024 er udvidet med en børnehave. I vuggestuen er der 43 dejlige børn fordelt på 3 stuer, vi er omgivet af en stor legeplads og et godt nærmiljø med mange muligheder.
Børnehuset Solsikken har adresse i nyrenoverede lokaler på Sallvej 39, 8450 Hammel.
I vores vuggestue søger vi en engageret og fagligt velfunderet pædagog, der har lyst til at være en del af et nærværende og omsorgsfuldt team. Vi arbejder i børnehøjde og lægger stor vægt på at skabe trygge, udviklende og inspirerende læringsrum for børnene.
Vi leder efter dig, der- har passion for vuggestuepædagogik og de første vigtige år i barnets liv.
- møder børnene med nærvær, omsorg og respekt.
- arbejder fagligt reflekteret og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
- er åben for sparring og bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab.
- tager medansvar for den pædagogiske planlægning og daglige praksis.
- har blik for at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel, udvikling og dannelse.
Vi tilbyder- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på det gode børneliv.
- et team med stærkt samarbejde, humor og plads til forskellighed.
- mulighed for faglig udvikling og indflydelse på praksis.
- en ledelse, der støtter og prioriterer pædagogisk kvalitet.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vil du vide mereEr du interesseret i at høre mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Britt Kold Poulsen på tlf. 22 86 32 63 eller
bpou@favrskov.dkAnsøgningsfrist 20. november 2025.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at søge.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med BUPL og efter principper for Ny Løn.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.