Pædagog til vuggestue – bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab

fuldtid
Pædagog til vuggestue – bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab
  • Rudersdal Kommune
  • Gøngehusvej 38, 2950 Vedbæk

Vi søger en fagligt engageret og relations stærk pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde hverdage for vores yngste børn.

Om jobbet

• En vuggestue med fokus på høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
• Mulighed for medindflydelse på den pædagogiske praksis
• En arbejdsplads, hvor vi har fokus på samarbejde, dialog og arbejdsglæde.
• Engagerede kolleger og en nærværende ledelse, der understøtter faglig udvikling

Om dig

• Vi søger en pædagog, eller en med stor pædagogfaglig erfaring, der:
• Er fagligt velfunderet og engageret i arbejdet med vuggestuebørn
• Har blik for børns perspektiver og arbejder fokuseret med små børns sprogudvikling
• Tager aktiv del i at udvikle og styrke arbejdsfællesskabet
• Bidrager til fælles refleksioner omkring praksis og kerneopgaven
• Er ansvarlig, stabil og møder hverdagen med positiv energi

Om Børnehuset Maglemosen

Maglemosen er et integreret børnehus med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi er beliggende i Vedbæk, og kystbanen stopper kun 10 min. gang fra børnehuset og bussen kører direkte fra Holte station forbi børnehuset.
Vi er områdeledet og samarbejder med seks andre børnehuse i området.

Børnehuset er kun to år gammelt, så alt virker lyst og lækkert. Vi ligger i naturskønne omgivelser, hvor der er mulighed for at tage på tur med børnene i skøn, fredet natur omgivet af skov og søer. Der er også mulighed for at tage børnene i hånden eller klapvognen til Vedbæk Strand for at finde sten eller andet godt. Vi bruger naturen aktivt som pædagogisk læringsmiljø og vores fantastiske nye legeplads, hvor der er mulighed for bevægelse, science og fordybelse. Den skal opleves! Derudover har vi i vores område et Natur- og Kulturhus, hvor vi samarbejder med husets naturvejleder og kunstnere. Her kan vi være med i sjove, spændende og skøre oplevelser, fulde af musik, billedkunst, natur og science. Du kan læse mere om Natur- og Kulturhuset her.
Hos os er kerneopgaven i centrum: at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det gør vi i fællesskab – med faglig refleksion, nysgerrighed og et tæt samarbejde på tværs af personalegrupper.

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontakt

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
2026-01-31

Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende

Stillingstype
Fuldtid (37 timer)

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Log ind