Stillingen kan tilpasses dit ønske til timer mellem 30-35 timer ugentligt og du skal starte d. 1. december 2025 eller snarest muligt.
Arbejder du, som os, på at skabe en hverdag med nærvær, gensidig respekt, anerkendelse, gode læringsmiljøer med høj faglighed, et godt børnemiljø, glæde ved leg og udeliv, så er det måske DIG vi leder efter.
Vi er en selvejende institution med 32 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vuggestuen er opdelt i 3 stuer med max. 12 børn på hver stue. På den stue vi søger pædagog til, er der max 9 børn og 3 voksne, med dig. Vi er ikke større end, at alle kender alle og vi arbejder på tværs af grupper og afdelinger, når det er til gavn for børnene. Vi har en positiv og erfaren personalegruppe, som varierer i både alder og køn. Vi har desuden et godt samarbejde med forældrebestyrelsen.
Du er uddannet pædagog og har faglige kompetencer indenfor arbejdet med vuggestuebørn. Du er i stand til at sætte dig selv i spil i forhold til vores kerneopgave, så det skaber kvalitet for børnene.
Du har et positivt livssyn og er i stand til at se ressourcen i det enkelte barn.
Du er medvirkende til at skabe et godt børnemiljø, et godt arbejdsfællesskab og har en god forældrekontakt.
Du er reflekterende over praksis, kan arbejde selvstændigt og systematisk, udviser handlekraft og har overblik.
Du er udadvendt, har humor, er tillidsskabende, har høj arbejdsmoral og tager ansvar.
Vi arbejder ud fra vores værdiord som er; NÆRVÆR, RESPEKT, ANERKENDELSE og RELATIONER.
Derudover arbejder vi med udtrykket ”at bøvle”. Det betyder, at vi er opmærksomme på barnets aktuelle kunnen og potentielle kunne, og støtter barnet i ” at bøvle”/ være i læringszonen og øve sig i nye færdigheder. Vi roser barnet i processen - for at øve sig, være vedholdende selvom det kan være svært, guider og hjælper barnet på vej med at blive i processen med at bøvle.
For os er det vigtigt, at barnet lærer at bøvle og være i den proces fremfor at lykkedes med opgaven.
Hvis du vil hører mere om stillingen kan du kontakte os på vores mail, rosenkilde@slagelse.dk. Vi ser gerne, at du besøger os inden du sender din ansøgning, så skriv til os for en aftale, og vi vender tilbage.
Ansøgningsfrist d. 24. oktober 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt d. 28. og 29. oktober.
Rosenkilde Vuggestue og Børnehave
Rosenkildevej 90
4200 Slagelse
Tlf. 58525406