Stillingen er 32 timer ugentligt, timeantal kan justeres lidt hvis du har et særligt ønske. Du skal starte snarest muligt og senest d. 1. december 2025.
Arbejder du, som os, på at skabe en hverdag med nærvær, gensidig respekt, anerkendelse, gode læringsmiljøer med høj faglighed, et godt børnemiljø, glæde ved leg og udeliv, så er det måske DIG vi leder efter.
Vi er en selvejende institution med 32 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Børnehaven har 3 stuer, heraf er den ene stuen for kommende skolebørn. Du ansættes til huset, men vil være fast på en stue, som er på stuen for de kommende skolebørn.
Vi er ikke større end, at alle kender alle og vi arbejder på tværs af grupper og afdelinger, når det er til gavn for børnene. Vi har en positiv og erfaren personalegruppe, som varierer i både alder og køn. Vi har desuden et godt samarbejde med forældrebestyrelsen.
Du er uddannet pædagog og har faglige kompetencer indenfor arbejdet med børnehavebørn. Du er i stand til at sætte dig selv i spil i forhold til vores kerneopgave, så det skaber kvalitet for børnene.
Du har et positivt livssyn og er i stand til at se ressourcen i det enkelte barn.
Du er medvirkende til at skabe et godt børnemiljø, et godt arbejdsfællesskab og har en god forældrekontakt.
Du er reflekterende over praksis, kan arbejde selvstændigt og systematisk, udviser handlekraft og har overblik.
Du er udadvendt, har humor, er tillidsskabende, har høj arbejdsmoral og tager ansvar. På travle dag formår du at bevare overblikket og er omstillingsparat.
Vi arbejder ud fra vores værdiord som er; NÆRVÆR, RESPEKT, ANERKENDELSE og RELATIONER.
Derudover arbejder vi med udtrykket ”at bøvle”. Det betyder, at vi er opmærksomme på barnets aktuelle kunnen og potentielle kunne, og støtter barnet i ” at bøvle”/ være i læringszonen og øve sig i nye færdigheder. Vi roser barnet i processen - for at øve sig, være vedholdende selvom det kan være svært, guider og hjælper barnet på vej med at blive i processen med at bøvle.
For os er det vigtigt, at barnet lærer at bøvle og være i den proces fremfor at lykkedes med opgaven.
Hvis du vil hører mere om stillingen kan du kontakte os på vores mail, rosenkilde@slagelse.dk. Vi ser gerne, at du besøger os inden du sender din ansøgning, så skriv til os for en aftale, og vi vender tilbage.
Ansøgningsfrist d. 24. oktober 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt d. 28. og 29. oktober.
Rosenkilde Vuggestue og Børnehave
Rosenkildevej 90
4200 Slagelse
Tlf. 58525406