Pædagog til velfungerende mindre børnehus i Hvalsø

deltid
Pædagog til velfungerende mindre børnehus i Hvalsø
  • Lejre Kommune
  • Skovvej 14, 4330 Hvalsø

Har du lyst til at gå skulder ved skulder med 9 fantastiske kollegaer i samarbejdet om vores 50 skønne børnehavebørn. Så kom gerne og besøg os, før du sender din ansøgning - så du kan mærke efter om vi er de helt rigtige kollegaer for dig.

Om os:
Vi har ikke et nyt og flot hus, men her er stemning og charme!
Vores personalegruppe består af 3 pædagoger (du bliver pædagog nr. 4), 2 medhjælpere, 1 vikar og 1 medhjælper som pt læser pædagogisk assistent, samt en madmor og leder. Vi arbejder godt og tæt sammen på tværs af stuerne. Vi spænder vidt i alder, lige fra 20 til 60 år. Vi er alle fleksible og omstillingsparate, hvilket også forventes af dig. Vi er gode til at arbejde struktureret, tage ansvar og til at give børnene en lærerig og sjov dag med masser af frisk luft og bevægelse. Vi tager alle ansvar for det pædagogiske arbejde og der er altid plads til gode ideer og forslag.
Vi har en god omgangstone, står skulder ved skulder og kan godt lide et godt grin😊
Vi bor tæt på skov, by og togstation (10 min gang). Vores legeplads er fantastisk og så har vi en opvarmet ”hytte” på legepladsen, hvor vi kan trække ud med en lille gruppe børn.

Vi vægter fællesskabet blandt os kollegaer højt, og laver flere forskellige ting sammen, lige fra fællesspisning til banko.

Vi har en rigtig god og op bakkende forældregruppe.

Hos lederen er døren altid åben.

Fællesskab og traditioner:
Ligesom vi går meget op i at styrke fællesskabet blandt os voksne, arbejder vi også meget med fællesskaber blandt børnene. Det gør vi bl.a. gennem traditioner. Fx har vi fast fælles fredagssamling, hvor vores boldfyrtårne, planlægger fælles boldlege. Vi arrangerer fælles Royal Run, samt fælles motionsdag før efterårsferien. Ved højtider har vi fællesspisning med alle børn og voksne.
For forældrene, arrangerer vi kaffedage, forældrearbejdsdage, sommerfester og julehygge. Ved disse arrangementer, er der altid meget stort fremmøde.

Samarbejdet i institutionen:
Vi plejer det gode personalesamarbejde, ved at sørge for at der er tid til forberedelse og ved at holde fokus på en anerkende og god samværsform.
Vi har pædagogisk dag, hvor der er tid til at fordybe sig i pædagogiske snakke. Derudover holder pædagogerne, pædagog møde en gang om måneden, hvor de tager faglige emner op. Dette møde er udover vores månedlige fælles personalemøde.
Står vi i en situation, hvor der er behov for at ændre på nogle ting, løfter vi alle i flok.

Vi er meget fleksible, ifht at tilrettelægge vores mødeskema, således at du kan passe dine fritidsinteresser, hente egne børn, el lign.. Selvfølgelig med den lille krølle, at der skal være dækning i huset.

I Lejre kommune, arbejder vi efter årsnorm, hvilket betyder at der er tid til forberedelse af aktiviteter i dit team, men også til forældresamtaler, tværgående samarbejde mm..

Pædagogiske redskaber:
Igennem året arbejder vi med forskellige temaer, for at udvikle og danne børnene. Til planlægning af dette arbejde, bruger vi ”skema til handling” som redskab. Samme skema, bruges når vi evaluerer og dokumenterer vores arbejde. Ligesom vi udarbejder prøvehandlinger, til at kigge på vores samarbejde eller hvis vi skal afprøve en ny metode.
Vi er i gang med et kompetence udviklingsforløb NEST. Vi får alle samme viden og derved fælles pædagogisk sprog.
Står vi i en problemstilling enten med et barn, en børnegruppe eller en hverdags udfordring, så bruger vi L-sam, som er en undersøgende og systematisk samarbejdsmodel, som skal sætte lys på det vi kan gøre noget ved.

Derudover har vi mulighed for at søge sparring hos PPR, der kommer i huset 1 gang om måneden.
I forældresamarbejdet bruger vi ”Vores dialog” som udgangspunkt for samarbejdet.
Ud over de obligatoriske sprogvurderinger, arbejder vi også med TRAS, hvis vi mener det vil være gavnligt.

I Hvalsø har vi en fast arbejdsgang, ifht hvis et barn evt skal have udsat skolestart. Til dette udarbejder vi en DPU.

Vi har et godt, stærkt og tæt samarbejde med byens andre institutioner og Hvalsø skole, for den ældste årgang (Uglerne). Dette samarbejde kalder vi ”De grønne Skovhvaler”. Du kan høre om samarbejdet på denne podcast https://lnkd.in/d49UtxVV

Om dig:
Du skal naturligvis være uddannet pædagog. Vigtigst for os, er at du passer ind i vores lille personalegruppe og kan se dig selv i ovenstående.

Om stillingen:
Du vil blive ansat i huset, men pt er stillingen i vores storbørnsgruppe, på Uglestuen.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 15-12-25 kl. 12. Vi afholder løbende samtaler.

Løn og ansættelse:
Stillingens timeantal, taler vi om. Men ikke under 32 timer om ugen.
Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der indstilles til stillingen.

Yderligere oplysninger:

Vil du besøge os inden du sender din ansøgning (hvilket vi foretrækker), kontakt da institutions leder Bente Brøndsted på tlf. 2936 1719. Eller ring på 3069 2794 og spørg efter Malene. Eller på tlf nr 2048 1169 og spørg efter Helle eller Louise.

Log ind