Pædagog til udflytterbørnehave – med mudder på støvlerne, leg i blodet og fagligheden i orden 🐾🌲
Børnehuset Gravhunden søger en pædagog, der har lyst til at tage hverdagen med børnene ud i naturen – og tage fagligheden med sig hele vejen.
Er du uddannet pædagog, nysgerrig på børns perspektiver og typen, der ikke bliver forskrækket af regnvejr, mudder eller lange dage fyldt med leg, latter og læring? Så er det måske dig, vi mangler i vores udflytterbørnehave.
Hvem er vi?
Børnehuset Gravhunden er en velfungerende institution på Frederiksberg – med hjertet i byen og hverdagen i naturen. Vi er normeret til 116 børn fordelt på vuggestue, minibørnehave og to udflytterbørnehavegrupper, der hver dag tager bussen til vores skønne område i Værløse. Her har vi en stor legeplads med skov i baghaven, plads til både vilde lege, fordybelse og ro – og mulighed for at gå indenfor, når det giver mening.
Vi er en personalegruppe, der tager vores faglighed alvorligt, men os selv lidt mindre. Der er plads til grin, refleksion, faglig uenighed og fælles udvikling.
Om stillingen
Som pædagog i udflytterbørnehaven får du en central rolle i at skabe en tryg, udviklende og legende hverdag for børnene i alderen ca. 3,5–6 år. Sammen med dine kollegaer planlægger og gennemfører du pædagogiske aktiviteter med fokus på læring hele dagen, børneperspektiver og fællesskaber.
Vi tilbyder som udgangspunkt en 37-timers stilling, men er åbne for dialog om timetal. Vi arbejder med fleksibel arbejdstid eller 4-dages arbejdsuge, hvilket betyder en ugentlig nul-dag og ca. 9-timers arbejdsdage – ja, det kræver lidt energi, men giver også sammenhængende fritid.
Dine faglige opgaver
Hvem er du?
Hvad tilbyder vi?
Praktisk info
Stillingen ønskes besat 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at læse din ansøgning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Leder Nadja Reitz Jensen på 28 98 16 46
eller Souschef Karen Beck Hansen på 28 98 16 45
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i Gravhundens udflytterflok 🐕🌳
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.