Pædagog til Trekløverskolen afdeling Kjellerup

fuldtid
Pædagog til Trekløverskolen afdeling Kjellerup
  • Silkeborg Kommune
  • 8620 Kjellerup

En pædagog med koordinerende funktioner søges til vores nyopstartede lokale specialklasse på Trekløverskolen afdeling Kjellerup.

Trekløverskolen er en folkeskole, som ligger fordelt på tre matrikler i Kjellerup og omegn nord for Silkeborg. Vi har ca 700 elever i vores almenskole og derudover pr. 1. august 2025 en helt nyoprettet lokal-specialklasse. Den lokale specialklasse er for elever som befinder sig kognitivt indenfor normalområdet, men som har opmærksomheds- og/eller reguleringsmæssige udfordringer i en sådan grad, at de vil profitere af et alternativt og skærmet skoletilbud tæt forbundet med det almene og forankret lokalt. Eleverne er visiteret gennem PPL og har alle et specialpædagogisk støttebehov på over 9 timer/12 lektioner.

Som koordinerende medarbejder i vores lokale specialklasse vil du indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i specialklasserne og de øvrige medarbejdere i skolens Væksthus, som er den samlede betegnelse for vores særlige faglige, pædagogiske og adfærdsmæssige indsatser. Derudover er samarbejdet mellem vores almenklasser og lokale specialklasse væsentligt og prioriteret højt, så vi sikrer sammenhænge og gode overgange for eleverne.

Udover at være en del af vores lokale specialklasse, vil du også blive en del af Væksthusets andet nye tiltag: et alternativt socialt- og læringsfællesskab for elever med massivt skolefravær. Her vil du blive en af de voksne, som skal hjælpe med at genopbygge broen til skolefremmøde for målgruppens elever.

Din baggrund og forudsætninger:

  • Du er uddannet pædagog og har viden om og erfaring med arbejdet omkring elever med behov for specialpædagogisk bistand
  • Du har en god evne til at skabe stærke og forpligtende relationer til børn, forældre og kolleger. Din positive tilgang og åbenhed lægger op til dialog, som du lykkes med på daglig basis
  • Du ser det forpligtende teamsamarbejde som en vej til at styrke faglighed og arbejdsglæde, og du har lyst til at arbejde sammen med dine kolleger og skolens ledelse om at videreudvikle vores skoles rammer for alle elever
  • Du har gode faglige argumenter til at begrunde dine holdninger, mål og handlinger. Du har også bud på, hvordan du vil skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer til børn og forældre
  • Du har gode forudsætninger for at bidrage ind i det skriftlige arbejde, der særligt ligger for elever i specialklasse omkring udtalelser, handleplaner, visitationer m.m.
  • Du kan håndtere, at dagen ikke bliver, som du havde regnet med – og møde en forandring med positiv energi og også gerne med humor
  • Du arbejder struktureret, kan koordinere opgaver og virke som bindeled mellem ledelse og Væksthus

Vi tilbyder blandt meget andet:

  • en arbejdsplads med en positiv og professionel samarbejdskultur
  • en skole med en bred faglighed blandt kolleger, som bidrager til, at vi alle lærer og udvikler os i samarbejdet
  • et tæt samarbejde med PPL i arbejdet med mulighed for sparring og faglig udvikling
  • en skole, som har et brændende ønske om at udvikle det specialpædagogiske setup, så vi i endnu højere grad kan blive en skole for alle børn i lokalområdet

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse fra 15. juni 2025 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kirstine Skou Hansen på tlf. 2343 5290. 

Ansøgningsfrist torsdag 22. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 26. maj 2025 fra kl 15.45 og frem. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

Log ind