Pædagog til Specialbørnehaven Solsikken

fuldtid
Pædagog til Specialbørnehaven Solsikken
  • Silkeborg Kommune
  • 8600 Silkeborg

Solsikken, Dybdalsvej 13, Resenbro, 8600 Silkeborg er en BL § 83 specialbørnehave under Århusbakken-Midtbyen og specialområdet, Silkeborg Kommune.

I Solsikken er en 37 timers pædagogstilling ledig fra 1. maj 2025.

Solsikken er normeret til 12 børn. Alle børnene har brug for en omfattende specialpædagogisk og terapeutisk tilrettelagt indsats.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med vidtgående fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for et behandlingstilbud. Vi modtager børn med udviklingshæmning, autismespektrum-, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse samt multiple funktionsnedsættelse. Kendetegnende for børnene er, at de har behov for at være i et skærmet specialpædagogisk behandlingsmiljø. Der arbejdes både mono- og tværfagligt.

Solsikken tilbyder herudover aflastning i børnehavens lokaler til en mindre gruppe børn 11 weekender om året. Du skal påregne arbejde ca. hver 4. weekend. 


Vi ønsker en person:

  • der har lyst til at arbejde med børn med varigt nedsat funktionsevne og stort plejebehov
  • der har lyst til at arbejde med børn med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD 
  • der har lyst til at arbejde med alternative og supplerende kommunikationsformer
  • der er udviklings- og handlingsorienteret i forhold til den pædagogiske opgave
  • kan indgå i et åbent og positivt tværfagligt samarbejde, hvor refleksion og sparring er en del af det daglige arbejde
  • der kan arbejde ud fra fælles beslutninger, udarbejde statusoplæg, handleplaner og dokumentere praksis

Af væsentlige egenskaber vægter vi, at du:

  • kan tage hånd om egen arbejdssituation og skabe ro og nærvær
  • er i besiddelse af overblik, indføling og tålmodighed samt i stand til at overskue forskellige behov på samme tid
  • kan arbejde selvstændigt og bidrage med liv og glæde i det daglige arbejde
  • tør bruge dig selv og er fleksibel
  • er fysisk og psykisk robust og kan arbejde struktureret i en hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver
  • kan inspirere kolleger og forældre

Vi tilbyder:

  • en velfungerende, fagligt alsidig og udfordrende arbejdsplads
  • en dynamisk personalegruppe, der arbejder teambaseret
  • et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • indføring i alternativ supplerende kommunikationsformer
  • et aktivt forældresamarbejde
  • gode engagerede kolleger og dejlige børn
  • eget veletableret Snoezelhus

Læs mere om vores spændende arbejdsplads på hjemmesiderne:

https://aarhusbakken-midtbyen.silkeborg.dk/

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet/mindset-for-inklusion

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 

Yderligere information:
Der afholdes informationsmøde i Solsikken torsdag den 3. april kl. 16 – 17. 
Du er også velkommen til at kontakte institutionsleder Lone Bitsch på tlf. 2480 2513.

Ansøgningsfristen er mandag den 7. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 9. april 2025 fra kl. 13.
Bemærk ansøgningsfristen er kort grundet påsken.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Log ind