Pædagog til Special institution Børnehuset Solstrålen søges

fuldtid
Pædagog til Special institution Børnehuset Solstrålen søges
  • Køge Kommune
  • Gymnasievej 28, 4600 Køge

Uddannet pædagog søges til Børnehuset Solstrålen

Børnehuset Solstrålen søger en engageret og fagligt stærk pædagog til en fast stilling – meget gerne på fuld tid – med tiltrædelse den 1. februar.

Vi er et specialiseret dagtilbud med plads til 22 børn fordelt på tre børnegrupper. Børnene henvises via Servicelovens §82 og er i alderen 0-6 år. Vores børnegruppe består af børn med forskellige handicaps og syndromer – bl.a. multiple funktionsnedsættelser (fx Downs syndrom, epilepsi og CP) samt børn inden for autismespektret.

Vi tilbyder betalt forberedelsestid, som giver ro til planlægning, faglig udvikling og gennemførelse af aktiviteter og møder.

Vores pædagogiske tilgang

Vi arbejder blandt andet med:

  • Tegn til Tale
  • PECS
  • Visualisering
  • Karlstad-modellen
  • Struktureret Visualiseret Specialpædagogik (SVS)

Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og en kultur, hvor sparring og nysgerrighed er naturlige dele af hverdagen.

Det kan du forvente af os

  • En personalegruppe med høj faglighed – alle er uddannede pædagoger
  • Fokus på kerneopgaven: vores børn
  • En didaktisk og gennemtænkt tilgang til hverdagen
  • Et miljø, hvor faglig sparring, kurser og efteruddannelse prioriteres
  • En nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til pædagogiske udfordringer
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En stabil medarbejdergruppe med stor erfaring inden for specialområdet

Vi søger dig, der:

  • Har interesse for – og gerne erfaring med – specialpædagogik
  • Kan tage rollen som primærpædagog og arbejde både selvstændigt og i team
  • Kan planlægge og gennemføre pædagogiske forløb og aktiviteter for mindre grupper af børn
  • Kan udarbejde skriftlige handleplaner, statusbeskrivelser, aktivitetsplaner m.m.
  • Er reflekterende og tør udfordre egen praksis
  • Indgår naturligt i sparring og dialog med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er lyttende, imødekommende og understøttende i samarbejdet med forældre
  • Holder dig fagligt ajour
  • Kan arbejde i tidsrummet kl. 7.30 – 16.30 samt deltage i møder efter lukketid

Ansættelsesprocessen

Der afholdes to samtalerunder. Ved en eventuel anden samtale vil der indgå en caseopgave.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående – og har interesse for eller erfaring indenfor specialområdet – glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Pia Aarøe på tlf. 56676900

Ansøgningsfrist den 10. december kl. 12.00

Vi forventer at holde samtaler i uge 51

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind