Pædagog til Snorretoppens vuggestue – er det dig, vi mangler?

fuldtid
Pædagog til Snorretoppens vuggestue – er det dig, vi mangler?
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
I Snorretoppen leder vi efter en pædagog til vores vuggestue, der vil være med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, tryghed og udvikling for vores yngste børn. Vi er et hus med faglighed og fællesskab – og vi håber, du vil være den næste, der træder ind ad døren og tænker: Her hører jeg til.

Barndomsminder med natur, bevægelse og leg
I Snorretoppen tror vi på, at børn lærer, trives og vokser gennem deres møde med naturen, gennem kroppen og gennem legen. Vi arbejder bevidst med at give børnene barndomsminder, der følger dem videre i livet: oplevelser i naturen, små eventyr under åben himmel, bevægelsesglæde og spontane legefyldte øjeblikke. Du vil være med til at skabe disse rammer – og give børnene oplevelser, der sætter sig i både krop og hjerte.

Vi leder efter dig, som

  • har øje og hjerte for børnene og møder dem med nærvær, respekt og faglig forståelse
  • har gode kommunikative egenskaber og formår at skabe tydelig og tryg kommunikation med både børn, kolleger og forældre
  • trives i struktur og medvirker til at skabe en genkendelig og stabil hverdag
  • er handlekraftig og kan bevare overblikket og roen, når der opstår behov for hurtige beslutninger
  • er fagligt velreflekteret og nysgerrig på både egen og fælles praksis
  • har lyst til aktivt at byde ind og tage del i fællesskabet – både fagligt og kollegialt
Hvad kan du glæde dig til?
Hos os bliver du mødt af engagerede kolleger, der vægter faglighed, samarbejde og nærvær højt. Du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen, og du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi støtter hinanden, giver plads til forskellighed og udvikler vores pædagogiske retning sammen.

Hvis du kunne være interesseret i en stilling i en af klyngens andre institutioner, beder vi dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Vi er en del af Amager Klynge B.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er indstillet på at tilpasse dette, hvis du ønsker det. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Er du nysgerrig?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tenna Tancula på 21 28 96 67, hvis du ønsker at høre mere eller besøge os for at få en fornemmelse af huset og hverdagen, inden du søger stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 11. januar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 12. og tirsdag den 13. januar.

Log ind