Er du positiv, fleksibel, rummelig, kreativ og vil du gerne bidrage til det gode børneliv? Har du lyst til at være en del af vores Børnehus som rummer småbørnsgruppe og børnehave? Så er det måske dig vi søger.
Om jobbetRavsted Børneunivers består af småbørnsgruppe, børnehave (Børnehus), skole og SFO.
Vi har pr. 1. april 2026 indskrevet 23 glade børn i vores Børnehus, hvor de er fordelt på 2 grupper – vores nyetablerede småbørnsgruppe og børnehaven. Grupperne og personalet har et tæt samarbejde, så alle børn og forældre er trygge ved alle voksne.
Børnehusets åbningstid er fra kl. 6.30 - 16.30 (15.30 om fredagen). Småbørnsgruppen åbner og lukker i Børnehuset, og børnehaven sammenpasser med
SFO´en morgen og eftermiddag i SFO´ens lokaler.
Vi har rigtig gode lege- og udfoldelsesmuligheder inde og ude. Vores småbørnsgruppe startede op den 01.august 2025 og er kommet rigtig godt fra start. Vi har ikke så meget ”det plejer vi”! Så du skal kunne rumme, og synes det er sjovt, at vi prøver en masse af. Når dagen ikke former sig som planlagt, skal du kunne være i, at planer ændres.
Vi arbejder med leg og læring gennem hele dagen samt aktiviteter og læringsmiljøer, som igangsættes og guides af os voksne. Samtidig understøtter vi børnenes egne lege og det, de er optaget af.
Der er fokus på børnenes trivsel, nysgerrighed, sprogudvikling, dannelse og sociale kompetencer. Du skal derfor turde bruge dig selv og give den gas i lege og aktiviteter sammen med børnene.
Du skal kunne være den voksne, der samarbejder med kollegaer, og sammen sætter I rammen for børnenes udvikling i børnefællesskaberne.
Det er vigtigt, at du er imødekommende overfor både børn, forældre og kollegaer.
Om digVi forventer, at du
- er uddannet pædagog
- har erfaring med børn i alderen 0–6 år
- møder børn, forældre og kollegaer åbent og ærligt med tillid og anerkendelse
- er engageret, fleksibel og nyder at være aktiv sammen med børnene
- er nysgerrig og initiativrig og har lyst til at udvikle egen og Børnehusets praksis
- kan arbejde alene med en børnegruppe
- er mødestabil og tydeligt viser engagement og glæde i hverdagen
- kan bruge naturen som pædagogisk rum og nyder udeliv
Vi kan tilbyde- en arbejdsplads, hvor vi vil hinanden
- en stilling på tværs af begge børnegrupper i Børnehuset
- et godt arbejdsmiljø, som er præget af tillid og godt samarbejde, og hvor alle byder ind
- en positiv og konstruktiv kollegagruppe, hvor vi vægter humor og fællesskab højt
- en masse skønne unger at lege, hygge, spille og være kreativ med
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer ugentligt primært i småbørnsgruppen, med mulighed for flere timer i perioder med flere børn.
Arbejdstiden vil ligge i åbningstiden, som er fra kl. 6.30-16.30.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen ønskes besat den 1. april 2026.
Det er en forudsætning for jobbet, at du har almindeligt kørekort.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerHvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Børnehuset på tlf.: 7376 8319.
Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside eller Facebookside.
AnsøgningSend din ansøgning med relevante bilag via linket senest den 25. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 27. februar 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.