Pædagog til Sdr. Omme Skole og SFO

fuldtid
Pædagog til Sdr. Omme Skole og SFO
  • Sdr. Omme Skole
  • Kirkeallé 7, 7260 Sønder Omme
Pædagog til indskoling og SFO på Sdr. Omme Skole
– vil du være med til at skabe tryghed, glæde og leg i børnenes hverdag?



Vil du være med til at skabe tryghed og glæde for børn i både skole og SFO?
Hos Sdr. Omme Skole og SFO tror vi på, at børn udvikler sig bedst i et miljø præget af nærvær, omsorg og struktur. Samtidig ved vi, at leg, fantasi og nysgerrighed er en vigtig del af deres læring.

Derfor søger vi en pædagog, der har hjertet med i arbejdet og lyst til at gøre en forskel – både i undervisningen og i børnenes fritid. En pædagog, der kan være med i legen, men også efterfølgende kan stoppe op og reflektere:
Hvad var det, der skete her – og hvad lærte børnene (og vi voksne) af det?

Om stillingen

  • Fast stilling på 32 timer pr. uge med mulighed for fuld tid.
  • Du bliver en del af teamet omkring kommende 1. klasse i skoledelen og indgår i SFO om eftermiddagen.
  • Ansættelse pr. 01.02.2026 eller snarest derefter.
I skoledelen bliver du en pædagogisk medspiller omkring den kommende 1. klasse, hvor du er med til at understøtte trivsel, fællesskab og læring i samarbejde med klassens lærere.
Om eftermiddagen fortsætter du sammen med børnene i SFO’en, hvor du er med til at skabe en hverdag præget af leg, fællesskab og tryghed.

Dine opgaver

I skoledelen (indskolingen) vil du bl.a.:

  • arbejde med relationer, ro og tryghed i klassen.
  • understøtte børn, der har brug for lidt ekstra voksenblik.
  • bringe leg, bevægelse og kreativitet ind i undervisningen.
  • være med til at skabe en god overgang mellem skole og SFO, så dagen hænger sammen for børnene.
  • Deltage i teamsamarbejdet omkring klassen.
I SFO’en vil du bl.a.:

  • planlægge og deltage i aktiviteter, hvor leg, fællesskab og fantasi er i centrum.
  • give plads til både børnenes egne initiativer og de mere tilrettelagte aktiviteter.
  • arbejde med Playful Learning og børnenes medbestemmelse.
  • være en tydelig, nærværende voksen, der er refleksivt opmærksom på, at barnet ikke kun er et individ, men altid en del af en relation – og at den mindste enhed er relationen, også i de små hverdagssituationer.
Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • møder børn med empati og rummelighed – også når dagen er svær.
  • er tydelig og rolig og skaber tryghed gennem struktur og forudsigelighed.
  • har tålmodighed og overblik og kan bevare roen, når plan A må vige for plan B.
  • ser samarbejde som en styrke og bidrager til et fællesskab, hvor vi løfter i flok.
  • har lyst til at lege, være kreativ og være med i børnenes univers.
  • kan reflektere over din praksis og sætte ord på din faglighed – fx:
    • Hvorfor gør vi det på denne måde?
    • Hvad betyder det for det enkelte barn og børnegruppen?
    • Hvad kunne vi justere næste gang?
Hvis du samtidig er nysgerrig på børnenes perspektiv og optaget af, at de oplever både glæde, tryghed og fællesskab i løbet af dagen, så er du måske lige den pædagog, vi leder efter.

Hos os får du

  • fantastiske kolleger, der hjælper hinanden og har plads til grin i hverdagen.
  • en arbejdsdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du får lov til at gøre en reel forskel.
  • et miljø, hvor vi kombinerer struktur og fleksibilitet – til gavn for både børn og voksne.
  • en SFO og skole, der arbejder med Playful Learning og en legende tilgang til læring.
  • en kultur præget af tillid, ordentlighed og åbenhed, hvor vi gerne vil blive klogere sammen.
Om Sdr. Omme Skole og SFO’en

Sdr. Omme Skole er en landsbyskole i Billund Kommune med et stærkt lokalt fællesskab, engagerede forældre og et aktivt foreningsliv omkring skolen.

Samarbejdet mellem skole og SFO er tæt, og vi er optaget af, at børnene oplever deres dag som én sammenhængende helhed – med plads til både læring, leg og pauser.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – men at du har lyst til at være nysgerrig, lære med os og sammen med os.

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 04.01.2026
  • Ansættelsessamtaler: Uge 3
  • Ansættelse: 01.02.2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokale aftaler mellem Billund Kommune og relevant faglig organisation.
Ansættelsen er betinget af børneattest og eventuelle øvrige lovpligtige attester.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Skoleleder Christina Trier Buus på tlf. 31 15 24 99
  • SFO-leder Carsten Gjerløv på tlf. 25 55 74 94
Vi glæder os til at høre fra dig.



Log ind