Pædagog til samværs- og aktivitetstilbuddet ’Ærøhuset’

deltid
Pædagog til samværs- og aktivitetstilbuddet ’Ærøhuset’
  • Ærø Kommune
  • Gasværksvej 6, 5960 Ærø
Samværs- og aktivitetstilbuddet Ærøhuset søger en pædagog til en fast stilling på 30 timer/uge pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ærøhusets opgaven er at tilbyde aktivitet og samvær til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbuddet er målrettet borgere i aldersgruppen 18 – 85 år med behov for vejledning og støtte omkring personlige og sociale kompetencer i forbindelse med at mestre og give hverdagslivet yderligere indhold. Du og dine kollegaer vil tilrettelægge og koordinere den daglige drift i samarbejde med brugerne, hvor råd og vejledning til aktiviteter der både foregår internt i huset men også eksternt vil være en del af dagligdagen. De faglige indsatser og mål vil på hver enkelt bruger være i tæt samarbejde med Botilbuddet Plantagevej, for de brugere der har bopæl der.

Ærøhuset arbejder kontinuerligt for at skabe en god arbejdsplads med en høj faglighed og engagement i et godt arbejdsmiljø, hvor I sammen medvirker til at opretholde og udvikle huset. Ærøhuset står overfor en renovering og der vil derfor blive en spændende opgave med, at få en hverdag op at køre et midlertidigt sted. Når huset står færdigt renoveret, vender I tilbage til nye rammer, som også vil give nye muligheder i det videre arbejde omkring brugerne.

Ærøhuset er oprettet efter Lov om Social Service - §104 og varetager også opgaven med beskyttet beskæftigelse - §103.
Organisatorisk er Ærøhuset en del af Handicap og Psykiatriafdelingen under direktørområdet Kultur og Social.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og travl hverdag med spændende udfordringer
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Faglig udvikling, herunder supervision, efteruddannelse og samarbejde med kommunens øvrige personale
  • Et selvstændig og spændende job med muligheder
Din arbejdstid vil være i dagtimerne mellem kl. 8 og kl. 15 mandag til fredag. Der vil være enkelte dage kvartalsvis, hvor arbejdstiden ligger i aftentimerne.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Pædagogisk uddannelse
  • Erfaring med borgere indenfor målgruppen
  • Du evner refleksion over faglige observationer og kan handle på disse
  • Faglig indsigt og kan holde brugernes ressourcer i centrum og kan anvende faglig viden sammen med målgruppen
  • Du kan skabe/holde struktur og samtidig navigere i det uforudsigelige
  • Kan modtage og give konstruktiv feedback
  • Kan kommunikere tydeligt skriftligt, mundtligt og med IT
  • Du kan arbejde tværfagligt og med andre sektorer
  • Du er loyal overfor beslutninger, men samtidig være medledende
  • Har kendskab til dokumentations og handleplansarbejdet
  • Kan arbejde rehabiliterende, inkluderende og metodisk.
Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er tålmodig og kan se de små nuancer
  • Du kan være i ro i pressede situationer og bevare overblikket
  • Har humor og selvironi
  • Du er teamplayer med et omsorgsfuldt og positivt livssyn
  • Har kørekort og mod på at køre minibus (alm. Kørekort)
Hvis du vil høre mere om jobbet eller se huset, så ring til Handicap og Psykiatrichef Jørgen Knudsen på tlf. 24436418.

Om os

Handicap & Psykiatri varetager de mangeartede opgaver vedr. kommunens voksne borgere indenfor området handicap og psykiatri. Afdelingen består af Botilbuddene Plantagevej, Reberbanen, Østersøen samt aktivitetstilbud og værestedet Ærøhuset og ”Skibet”. Medarbejdergruppen består pt. af 36, både yngre og mere erfarne kræfter med pædagogiske eller sundhedsfaglig baggrund.

Ansættelsesforhold

En fast stilling på 30 timer/uge. Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter. Dine løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil blive indhentet relevant straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning

Ærø Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem, hvorfor du skal sende din ansøgning via kommunens hjemmeside www.aeroekommune.dk se under ledige stillinger.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2025 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt den 26. juni 2025.

Log ind