Er du pædagog med passion for udvikling og omsorg? Så er Gydehøj stedet for dig!Om os:Gydehøjs Særligt Tilrettelagte Dagtilbud (STD) er et dagtilbud etableret i henhold til Servicelovens § 104 og er beliggende i Gribskov Kommune. Tilbuddet henvender sig til beboere på Gydehøj, som ikke benytter eksterne dagtilbud.
Dagtilbuddet omfatter i alt ni brugere med varierende individuelle behov som følge af deres funktionsnedsættelser. Aktiviteterne tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Fælles for aktiviteterne er, at de tager afsæt i naturen og har fokus på sansestimulering.
Vi tilbyder dig:- En spændende og fagligt udfordrende stilling i et udviklingsorienteret miljø.
Hos os arbejder vi metodisk med Kognitiv Ressource Anerkendende Praksis (KRAP), som er vores pædagogiske fundament. Dette betyder, at vi fokuserer på at anerkende og udvikle de ressourcer, hver enkelt beboer har. - Uddannelse, kurser, faglig sparring, undervisning, temadage og supervision.
Du vil få mulighed for at deltage i KRAP-uddannelse samt andre relevante kurser og temadage, der styrker din faglige udvikling. Vi tilbyder også løbende faglig sparring og supervision, så du altid har støtte og vejledning i dit arbejde. - Et individuelt tilpasset intro- og oplæringsforløb.
Når du starter hos os, vil dine nye kollegaer sørge for, at du får en grundig introduktion og oplæring. Vi tilpasser forløbet til dine behov, så du føler dig tryg og godt klædt på til dine opgaver. - En synlig ledelse, der prioriterer medinddragelse og medindflydelse.
Hos os vil du opleve en ledelse, der er til stede i hverdagen og som lytter til dine input og ideer. Vi værdsætter medinddragelse og medindflydelse, så du føler dig set og hørt. - Et værdisæt, der tager udgangspunkt i at skabe et hjem, ikke en institution.
På Gydehøj lægger vi vægt på at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære. Vi ønsker, at både beboere og medarbejdere trives og føler sig godt tilpas i hverdagen.Vi søger dig, der:- Vil gøre en positiv forskel for mennesker med psykisk og fysisk udviklingshæmning.
Du skal have et stærkt etisk kompas og være villig til at tage ansvar for andre mennesker, så du kan bidrage til deres trivsel og udvikling. - Kan bidrage med din faglighed og personlighed til et godt arbejdsmiljø.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Derfor forventer vi, at du aktivt bidrager til at skabe et arbejdsmiljø, der afspejler Gydehøjs værdier om respekt, samarbejde og trivsel. - Ønsker at dygtiggøre dig både personligt og på teamniveau.
Du skal have en stærk motivation for at omsætte udvikling fra ord til handling og være engageret i både din egen og teamets faglige vækst. - Har uddannelse som pædagog.
Du skal være klar til at anvende din faglige viden i et tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vores beboere. - Er nyuddannet eller erfaren.
Uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring, skal du have mod på at dele dine faglige perspektiver og erfaringer med dine kollegaer.Er du klar til at skabe mening for andre mennesker og arbejde efter vores kerne værdier:- Alle skal tilbydes de bedste muligheder for udvikling
- Alle skal ses og høres
- Alle skal behandles med respekt og anerkendelse
- Vi ser muligheder frem for begrænsninger
- Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar.
Vi arbejder på at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne, og vi tror på at med mangfoldige kompetencer tæt på beboerne, lykkes vi bedre med vores kerneopgave.
Dine opgaver:- Pædagogisk arbejde.
- Plejeopgaver.
- Dokumentation.
- Praktiske opgaver.
Det praktiske:Ønsker du noget i stillingsopslaget uddybet kan du kontakte teamleder Casper Frederiksen på telefon 72 49 99 58 eller Teamleder Anders Jeppesen på 72 49 99 82.
Dagtilbuddet søger en fuldtidsstilling på 37 timer.Arbejdstiden er fordelt i tidsrummet KL 07.00-15.00 i hverdagene
Det forventes at du har kørekort.Arbejdssted er Gydevej 13, 3230 Græsted.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med afsæt i gældende overenskomst.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2026.
Ansøgningsfrist og samtalerVi glæder os til at læse din ansøgning og cv som vi skal have modtaget seneste den 24. oktober 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. oktober 2025
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.