Anerkendende udviklingsmiljøer og forpligtende fællesskaber.
Lasse flytter til Jylland, derfor søger Børneinstitution Rising en pædagog til Nova Børnehus. Stillingen er p.t. med udgangspunkt i børnehavegruppen og på 37 timer ugentligt – forventet ansættelse 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Drømmer du om at skabe udviklingsmiljøer af høj kvalitet i et mindre integreret børnehus i hjertet af Odense? Er du anerkendende og inkluderende i din tænkning, kommunikation og tilgang til andre mennesker? Brænder du for at være en del af et professionelt læringsfællesskab? Får du energi af at sikre læringsmiljøer af høj kvalitet gennem hele dagen for alle børn? Tør du sige nej til plejer, tænke nyt og prøve anderledes handlinger, hvis det er det kerneopgaven kræver? Er du faglig kompetent i forhold til at understøtte børns leg og være en god rollemodel? Så er dette job måske noget for dig.
En medarbejderudtalelse”Som ansat i Nova bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor der er plads til alles forskelligheder, samt højt humør. Det er et kollegafællesskab, der sammen stræber efter en høj social kapital og god trivsel, så vi har optimale forudsætninger for at værne om kerneopgaven og med høj faglighed skabe det bedste for børnene. Det er en del af Novas dna altid at se børnene først. Vi tror på, at nøglen til et vellykket pædagogisk miljø ligger i at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor børnene føler sig set, hørt og værdsat”.
Forældreudtalelse”Hver dag møder vi og vores børn, dygtige, omsorgsfulde, sjove og engagerede medarbejdere. Humor og glæde er en stor del af hverdagen i Nova. Personalet møder vores børn med smil og sjove påfund, hvilket skaber en let og legene stemning, som smitter af på både børn og forældre. Vi oplever at personalet i Nova har skabt et inkluderende børnehus med et stærkt fokus på sociale relationer og fællesskab, hvor alle børn bliver set, hørt og respekteret.
Nova er et mindre børnehus. Det kommer positivt til udtryk ved at børnene kender hinanden og de voksne omkring dem på tværs af grupperne. Af samme årsag, foregår naturlige overgange med en høj grad at tryghed. Det kunne som eksempel være overgangen fra vuggestue til børnehave.
I Nova bliver vores børn holdt i hånden med omsorg og høj faglighed. Personalet ser hvad vores børn interesserer sig for og kalder på. Vi ser en god balance mellem faste rutiner og plads til spontanitet i hverdagen. Vores børn kommer ofte hjem og fortæller om store og små hverdagseventyr som de har haft sammen med vennerne og de voksne i Nova. Vi oplever at kommunikationen mellem forældre og personale er åben og tillidsfuld. I Nova er det rart at være – både som barn og forældre”.
Om digVi har brug for en pædagog, der er:
- Teoretisk og fagligt velfunderet og i stand til at understøtte børn og børnefællesskaber i nærmeste udviklingszone hele dagen
- Professionel ind i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor faglig udvikling og ny faglig viden/evidens vægtes højt
- Opdateret på Den Styrkede Pædagogiske Læreplan med fokus på evaluering og dokumentation
- Villig til at arbejde systematisk og målrettet med; evaluering, positionering, organisering og udviklende læringsmiljøer
- Reflekterende i forhold til hvilke deltagelsesbetingelser du er med til at skabe for børn/børnefællesskaber, forældre og kollegaer
- Positiv i forhold til at indgå i et tæt samarbejde i såvel børnehus som i hele institutionen
- Medansvarlig for at medvirke til et godt arbejdsmiljø og høj social kapital i børnehuset og i institutionen
- Indstillet på at bruge IT i det pædagogiske arbejde, samt til informationer og dokumentation
- Indstillet på at omsætte Odense Kommunes politikker og strategier til kvalitetsmiljøer i praksis, som alle børn profiterer af; hvor særligt fokus er på 3 temaer: Sprog, Dannelse og Tidlig indsats
Om osDu kan forvente et børnehus og en institution, der:
- Brænder for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børn
- Ser forskellighed og diversitet i personalegruppen som en styrke – fælles mål er den højeste faglighed
- Vægter et tæt og involverende forældresamarbejde
- Vægter faglighed og kompetenceudvikling højt og som arbejder reflekteret med at være anerkendende og inkluderende i vores tænkning, kommunikation og tilgang
- Tilrettelægger den pædagogiske praksis ud fra det barnet/børnefællesskabet profiterer mest af
- Er opmærksom på, at det er os som fagprofessionelle, der bærer ansvaret for relationen og kommunikationen
- Arbejder systematisk for et godt arbejdsmiljø, en høj social kapital og ikke mindst en høj grad af motivation og engagement i arbejdet
- Arbejder målrettet med at definere vores nye fælles kerneopgave og at implementere Odense Kommunes politikker og strategier
- Har en personalegruppe i høj trivsel, samarbejder naturligt på tværs med plads til forskellighed og humor.
Har ovenstående vakt din interesse, har du mulighed for at søge stillingen i Nova Børnehus, Ryttergade 1 C, 5000 Odense C – et børnehus normeret til 12 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn.
Vil du vide mere?Henvendelser vedrørende stillingen og evt. besøg kan ske til daglig pædagogisk leder Ulla Gudiksen Chambless på 29 60 59 81.
Du kan læse mere om os på
Børneinstitution Rising's hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er onsdag den 21. maj 2025. Samtaler forventes at finde sted mandag i uge 22.