Pædagog til Naturens Børnehus/Skovbørnehaven

fuldtid
Pædagog til Naturens Børnehus/Skovbørnehaven
  • Norddjurs Kommune
  • 8500 Grenaa

Naturens børnehus/Skovbørnehaven søger en pædagog på fuld tid. 

Stillingen er snarest muligt, men vi venter dog gerne på den rigtige. 

Hos os fylder natur og udeliv rigtig meget, vi anser naturen som vores nærmeste og vigtigste samarbejdspartner.

Det betyder at vi har vind i kinderne og sår på knæene. Vi laver bål, klatrer i træer, får beskidte fingre, har biller i lommerne og sol på næsen. Vi vil elske hvis du kan kokkerere mad over bål og gå på opdagelse i naturen – både på legepladsen og ’udenfor’ lågen.

Børnehaven er pt. normeret til 50-60 børnehavebørn. I 2027 får vi en helt ny bygning og tiden må vise hvor mange børn vi skal huse til den tid. Men en ting er helt sikkert, naturprofilen bliver omdrejningspunktet når den nye børnehave skal etableres.

Børnehaven er en del af Område Grenaas Dagtilbud, som består af i alt syv institutioner og cirka 55 dagplejere. I vores dagtilbud har vi høj faglig stolthed, masser af trivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder ud fra en systemisk anerkendende tilgang. Vi afprøver løbende nye tiltag, så vores hverdag giver størst mulig mening både for store og små.

Vi søger en aktiv rollemodel, der går forrest og søsætter sjove og lærerige naturaktiviteter, hvor børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse står forrest - er du enig? Så kom og vær med til at hjælpe os med at tilrettelægge, og udvikle en helt ny børnehave hvor der på alle måder skal være højt til loftet.                                               

 

Hos os får du:

  • Sparring og refleksion fra en fagligt dygtig personalegruppe
  • Naturfriske børn og deres dejlige familier
  • En flok topskønne kollegaer og en engageret forældregruppe
  • En hverdag fyldt med nærvær, gode grin og kollegaer der gerne vil høre, hvad du har lavet i din weekend
  • Den skønneste natur i form af skov og strand
  • Et job, hvor du bliver en del af et engageret team, med stor frihed og indflydelse på hverdagen

 

Vi søger en pædagog der:

  • Trives i at være ude og ikke er bange for at få jord under neglene
  • Kan lide at være i aktivitet, fx med mad over bål, hugge brænde, plante grøntsager i højbedene, bygge huler, save i træ, snitte i en pind, lege gemmeleg, grave et hul...
  • Er tydelig, har et godt overblik og er i stand til at skabe struktur og pædagogisk organisering i et aktivt udeliv
  • Er i besiddelse af en nysgerrig, eksperimenterende og undrende tilgang til læring og udvikling
  • Ønsker at arbejde med anerkendende relationer og kan reflektere over egen praksis
  • Vil være med til at skabe et inkluderende miljø med plads til forskellighed

 

Der er ansøgningsfrist den 15. oktober 2025. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 22. oktober 2025. Bemærk, at samtalerne afholdes ved vores administration; Chr. Winthers Vej 9, 8500 Grenaa.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Mette Holm på tlf. 2464 0527. 

Du kan læse mere om Område Grenaas Dagtilbud på Område Grenaas Dagtilbud eller om  hele dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside; https://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind