Pædagog til mindre dagtilbud med høj faglighed og godt arbejdsmiljø

fuldtid
Pædagog til mindre dagtilbud med høj faglighed og godt arbejdsmiljø
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Vil du bruge dine faglige pædagogiske kompetencer til at gøre en forskel i et børnehus præget af høj faglighed, psykologisk tryghed og mangfoldighed? Her bliver du en del af et dagtilbud med stor passion for pædagogisk udvikling!

Kastanjely er et dagtilbud, der sætter barnet i centrum

Du vil hurtigt se og mærke det faglige pædagogiske arbejde, som er kendetegnet ved et stærkt fokus på relationsdannelse, det enkelte barns nærmeste udviklingszone og en oprigtig nysgerrighed, der sikrer en konstant tilpasning af praksis til barnets behov. Kastanjely har et tæt tværprofessionelt samarbejde med PPR, Børneterapien og familieafdelingen, som giver personalet mulighed for at understøtte alle børn på bedste vis.

Gør en forskel i et arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed

I Kastanjely har vi tillid til hinanden og giver plads til at undres og sparre med hinanden i hverdagen. Det sætter bl.a. aftryk i en lav personaleomsætning og lavt sygefravær, og du vil helt sikkert mærke, at dine potentialer bliver set, at du bakkes op, og at du vokser og udvikler dig i jobbet.

Du får stor indflydelse på hverdagen, som du tilrettelægger sammen med dine kolleger. Du bliver en del af en personalegruppe, som altid er klar på at afprøve nye faglige tiltag og bringe egne idéer i spil. Forældresamarbejdet er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, og gode relationer til alle forældre prioriteres højt.

Fleksibilitet og balance i et velfungerende dagtilbud

Kastanjely er et dagtilbud, der lægger stor vægt på fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Det handler både om balancen mellem arbejde og privatliv, om forberedelse og om at skabe fleksible muligheder, der understøtter den kerneopgave vi løser sammen.

Vi er en del af en klynge med seks dagtilbud og et tæt samarbejde på tværs, hvor vi besøger hinanden, afvikler fælles arrangementer og skaber rum for sparring og udvikling på tværs af klynges dagtilbud. Ligesom der er mulighed for inspirationsbesøg og dagspraktik, hvor man en hel eller halv dag deltager i praksis og bringer nye perspektiver til egen praksis.

Hvem er du?

Vi søger dig med en uddannelse som pædagog og gerne har erfaring med at arbejde med børn fra 0-6-årsalderen.

Derudover søger vi dig, der:

  • Har en passion for at arbejde med børn og ønsker at være en del af en inkluderende pædagogik
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis og har lyst til at udforske faglighed sammen med os
  • Bidrager med engagement og nye ideer til udvikling af pædagogisk praksis
  • Værdsætter samarbejde og har lyst til at være en del af et team, der arbejder tæt sammen for børnenes bedste

Vi tager godt imod dig og sørger for, at du kommer godt ombord i huset, i opgaver, i den faglige praksis, personalegruppen mv. Hvis det har din interesse, har du mulighed for at byde ind på rollen som fagligt fyrtårn eller AMR. Du har også mulighed for at videreuddanne dig og tage på kurser.

Praktiske oplysninger

Kastanjely ligger lige ved Taastrup Station og tæt ved motorvejen, så det er nemt at komme til og fra arbejde.

Jobbet er fuld tid og med ansættelse pr. 1. juni 2025. Stillingen er placeret i vores børnehave, men vi hjælpes ad på tværs af hele huset – og vi samarbejder og dækker ind, når der er behov for det.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025

Vi holder løbende samtaler.

I din ansøgning er vi bl.a. nysgerrige efter at høre om din motivation for at arbejde med børn.

Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, så send en sms til pædagogisk leder Anna Marie Jensen på 21 53 54 04 - så giver hun dig et kald. Du er meget velkommen til at komme på besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind