Pædagog til KKFO Villa VAS – Fritidsinstitutionen ved Vigerslev Allés Skole

fuldtid
Pædagog til KKFO Villa VAS – Fritidsinstitutionen ved Vigerslev Allés Skole
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger en uddannet pædagog, som skal indgå i vores team omkring 0. årgang.

Du skal samarbejde med lærere og pædagoger på skolen, hvor ca. halvdelen af din arbejdstid kommer til at ligge. Du deltager i forældremøder, skole-/hjemsamtaler og netværksmøder, og du har forberedelsestid sammen med dit team og alene. Du følger din klasse til og med 3. klasse, og du har derfor en rolle som en stærk overgangsperson mellem skole og KKFO.

Vi har muligheder for mange aktiviteter på Villa VAS: kreaværksted, træværksted, legorum, bibliotek og funktionsopdelte stuer med plads til leg. Vores køkken er husets hjerte med aktiv deltagelse af børnene i forberedelsen af dagens vegetariske eftermiddagsmåltid. Vi har et stort udendørsareal med have, legeplads og boldbure, og vi benytter, så meget som muligt, skolens idrætssale til bevægelsesaktiviteter. Mobiltelefoner og I-watches bruges ikke på Villa VAS. Vi bruger tid på dialog med vores børn og hjælper dem i de situationer, hvor der er brug for en voksen. Med udgangspunkt i 'Mangfoldige børnefællesskaber' har vi plads til alle, og vi forventer, at du har et positivt og optimistisk børnesyn.

Vi har ca. 300 børn, alle skolens børn fra 0-3 årgang. Vi er ca. 20 ansatte bredt sammensat køns- og aldersmæssigt. Vi er en blandet personalegruppe, som har det sjovt, tager vores arbejde alvorligt og forsøger at få så meget faglighed som muligt ind i en travl hverdag. Vi hjælper hinanden og tager godt imod nye.

Du kan være erfaren eller nyuddannet, vi glæder os meget til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Opstart fra den 1. september 2025, og der er tale om er en 37-timers stilling.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte KKFO-leder Anne Birgitte Rechendorff på 24 23 01 84.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 17. august 2025

Log ind